[ubuntu-dk] Referat af ekstraordinær generalforsamling søndag d. 3. oktober

Carsten Agger agger at c.dk
Tor Okt 7 13:51:23 BST 2010


On Thu, 2010-10-07 at 13:31 +0200, Carsten Agger wrote:
> On Thu, 2010-10-07 at 12:55 +0200, Michael Jensen wrote:

> > Jeg sidder (når jeg har tid til det) og brygger på nye vedtægter. om
> > disse skal bruges i den eksisterende forening, eller en nystartet
> > forening det må vi jo se på til den tid.

En tilføjelse: Det er jo heller ikke en konkurrence, kan man sige.
Formålet med foreningen og med denne liste og communityet i det hele
taget er at udbrede kendskabet til og brugen af Ubuntu i Danmark, og at
skabe interesse omkring bidrag til det internationale Ubuntu-community,
og i det hele taget arbejde til fremme for Ubuntu.

Hvis du mener, at dette formål bedst tjenes, ved at du opretter en
ny/alternativ Ubuntu-forening, er det jo kun godt, og som medlem af
bestyrelsen for denne forening kan jeg kun ønske, at en sådan ny
forening vil få vind i sejlene og lave en masse fede ting for Ubuntu.

Det, som det hele handler om, er at der sker noget godt for Ubuntu og
Fri Software. I hvilket regi, det sker, betyder mindre. Den nuværende
forening har kun til formål at stimulere den slags aktiviteter og, som
sbc skrev, at hjælpe med at håndtere formelle ting som penge og aftaler
med tredjepart.

Så hvis du har held til at skabe en ny forening og det går den godt og
den får skabt en masse nye Ubuntu-brugere, vil det være denne forenings
opgave at støtte den.

/Carsten





Mere information om maillisten ubuntu-dk.