[ubuntu-dk] Referat af ekstraordinær generalforsamling søndag d. 3. oktober

Flemming Christensen fc at stromata.dk
Ons Okt 6 22:09:59 BST 2010


Hvad der er normal procedure afhænger af hvad der står i de eksisterende
vedtægter. For ikke at blokere fuldstændigt for ændringer er det mange
steder normalt at:

- vedtægtsændringer kan vedtages på en ordinær generalforsamling, hvis
halvdelen af medlemmerne er mødt op og 3/4v stemmer for.
- Kan det ikke lade sig gøre, indkaldes der til en ekstraordinær
generalforsamling, som så er beslutningsdygtig uanset antallet af
fremmødte.

Hvad der egentlig står i foreningens gældende vedtægter herom har jeg
ikke lige kigget efter. Og synes heller ikke at det er det mest
interessante - men når vi nu har en foreningsstruktur, så må vi se at få
brygget nogle ordentlige vedtægter sammen, for at de formelle rammer kan
være i orden.

Er det et reelt problem med fremmøder i søndags, så må der vel indkaldes
til en ny ekstraordinær generalforsamling, som så erklærer sig for
beslutningsdygtig...

Det er ganske vist ikke imponerende med fremmødet - jeg var selv
forhindret på grund af arbejde. Og sådan er der givetvis mange andre
gode grunde til at andre ikke har deltaget i mødet.

Men jeg mener ikke at vedtægtsarbejdet eller udviklingen af foreningen
skal sættes i stå af den grund.
mvh flemming christensen (laoshi)


ons, 06 10 2010 kl. 22:53 +0200, skrev Jan Sommer:
> Dette er normal procedure ved ordinære og ekstraordinære
> generalforsamlinger: "Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages,
> når mindst 2/3 af de stemme­beretti­ge­de er til stede, og når mindst
> 2/3 af disse stemmer for."
> 
> 
> ons, 06 10 2010 kl. 22:07 +0200, skrev Carsten Agger:
> > On Wed, 2010-10-06 at 21:44 +0200, Per Kongstad wrote:
> > > -----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
> > 
> > 
> > > Ikke engang bestyrelsen fandt det nødvendigt at deltage i denne. Jeg
> > > vil nok vove den påstand, at der kunne argumenteres for lovligheden af
> > > denne med det meget lave fremmøde.
> > > 
> > 
> > Jeg kender intet til lovgivningen for foreningers generalforsamlinger,
> > men må give dig ret i, at det ikke er imponerende.
> > 
> > For mit eget vedkommende er forklaringen på det manglende fremmøde det
> > lidet imponerende, at jeg simpelt hen havde glemt alt om det, for
> > egentlig havde jeg tænkt mig at deltage i den.
> > 
> > 
> > 
> > 
> 

-- 
http://stromata.dk




Mere information om maillisten ubuntu-dk.