[ubuntu-dk] Ubuntu på ComputerWorld
Carsten Agger
agger at c.dk
Ons Nov 11 14:44:41 GMT 2009
On Wed, 2009-11-11 at 11:55 +0100, Dennis Hilmar wrote:
>
>
> Måske skulle du tilføje nogle billeder og et link hertil.
>
>
mener du noget i retning af sådan her:
http://www.modspil.dk/itpolitik/ubuntu___et_frit_alternativ.html
???
>
>
> 2009/11/10 Carsten Agger <agger at c.dk>
> Denne gang har jeg forsøgt at markere releaset af 9.10 med en
> kronik,
> som jeg håbede på at få bragt i en avis - men nu har jeg fået
> kronikken
> i hovedet igen fra Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og
> Information
> og har i stedet fået den lagt op som blogindlæg på
> ComputerWorld:
>
> http://www.computerworld.dk/brugerblog/39316/17824
>
> til info ...
>
> jeg indkopierer den også herunder, da den efter min mening
> indeholder
> nogle gode "talking points", hvis man skulle komme til at
> diskutere
> andre aspekter af systemet, end at det er godt.
>
> Hvis nogen har forslag til, hvad der kunne have fået en avis
> til at tage
> den i stedet for at afvise den, skal de være velkomne. :-)
>
> Jeg regner med at lægge en lidt længere version af den op på
> modspil.dk
> i løbet af et par dage ...
>
> UBUNTU, ET FRIT OG GRATIS ALTERNATIV
>
> Det er almindeligt kendt, at monopoler er skadelige for både
> innovation
> og kvalitet, for ikke at tale om den ubehagelige virkning på
> forbrugernes pengepung. Hvorfor accepterer vi så, at det
> område, hvor vi
> i øjeblikket ser den allerstørste innovation, og som er ved at
> blive det
> vigtigste element i samfundets infrastruktur, domineres af én
> eneste
> virksomhed?
>
> Jeg taler selvfølgelig om computere og om Microsoft og deres
> styresystem
> Windows' monopol på markedet for personlige computere. At købe
> en
> computer er i dag det samme som at købe en computer med
> Windows. Hvis
> man går ned i forretningen og spørger, hvor meget billigere
> man kan få
> computeren uden Windows, vil man næsten altid få at vide, at
> man ikke
> sælger computere uden styresystem.
>
> Men betaler altså pænt computerens pris plus 7-800 kroner i
> overpris for
> det Windows-system, som man ikke kan slippe for. Til gengæld
> får man en
> computer med et system, der godt nok virker, men er sårbart
> for virus-
> og spyware-angreb.
>
> Vil man også bruge computeren til andet end at surfe på nettet
> og blive
> inficeret med malware skal man ud at købe programmer, som
> regel i dyre
> domme - for professionelle kan vi nemt lægge 10-15.000 kroner
> oven i
> computerens pris.
>
> Det paradoksale ved Windows' monopol er, at det er fuldstændig
> overflødigt. Der findes gratis alternativer, som tilbyder helt
> den samme
> kvalitet og brugervenlighed - men med alle nødvendige
> standardprogrammer
> inkluderet fra starten.
>
> For at det ikke skal være løgn er disse alternativer til
> Windows også så
> sikre mod angreb fra virus, spyware og anden malware, at det
> ikke engang
> er nødvendigt at installere antivirus på dem.
>
> "Flagskibet" blandt disse alternativer er i øjeblikket Ubuntu,
> der 29.
> oktober udkom med sin nyeste udgave, version 9.10. Men hvordan
> kan et
> system som Ubuntu både være gratis, indeholde professionelle
> programmer
> til en værdi af mange tusind kroner og samtidig være så meget
> bedre,
> hvad sikkerheden angår?
>
> En væsentlig del af forklaringen er, at Ubuntu er fri
> software.
>
> Bevægelsen for fri software blev stiftet i 1984 af den
> legendariske
> programmør og aktivist Richard Stallman. Det skete i protest
> mod en
> stigende kommercialisering af markedet for programmer og den
> hermed
> forbundne hemmeligholdelse af programmernes indre struktur,
> den såkaldte
> kildekode .
>
> Stallman mener, at man som bruger altid bør have lov til at
> undersøge,
> hvordan et computerprogram virker og eventuelt selv ændre i
> det, hvis
> man har lyst. Han mener også, at det altid bør være muligt og
> lovligt at
> hjælpe andre mennesker ved at give dem et eksemplar af et godt
> program.
> Programmer, der giver brugeren lov til disse ting, kaldes for
> fri
> software.
>
> For at kunne undersøge, hvordan et program virker og indlægge
> sine egne
> ændringer, er man nødt til at have adgang til programmets
> kildekode. Det
> betyder, at al fri software af nødvendighed også er open
> source.
>
> Ikke-tekniske læsere vil måske her indvende, at de ikke har
> brug for en
> "ret" til at undersøge og ændre i de programmer, der kører på
> deres
> computer, eftersom de ikke har hverken forudsætninger for
> eller lyst til
> at pille ved så vitale dele.
>
> Man kan dog vende den om: Hvis skolevæsnet i Hanstholm kommune
> køber et
> skemalægningsprogram hos en lokal producent, der senere går
> neden om og
> hjem, hvad gør de så, den dag programmet viser sig at
> indeholde en
> alvorlig sikkerhedsbrist?
>
> Hvis programmet er købt på almindelige kommercielle vilkår, er
> der ikke
> noget at stille op. Er det fri software, har de rent faktisk
> en chance
> for selv at finde og rette fejlen.
>
> Hvis vi køber en bil eller en motorcykel, forventer vi også at
> have ret
> til at skille den ad for at reparere den - selv om de fleste
> af os nok
> ikke ville vide, hvordan vi skulle bære os ad. Hvis vi fik
> bilen leveret
> med motorhjelmen svejset fast og besked om, at det er ulovligt
> at
> forsøge på at åbne den, ville vi undre os og protestere.
>
> I lyset af disse begrænsninger af brugerens rettigheder har
> fri
> software-bevægelsen længe argumenteret for, at fri software
> bør bruges
> overalt, ikke mindst i undervisningssystemet.
>
> Hemmeligholdelsen af programmernes virkemåde strider nemlig
> mod det
> ideal om åbenhed og den frihed til at udforske verden og
> opdage nyt, som
> vi har brug for i et åbent, videnskabeligt baseret
> uddannelsessystem.
>
> Fri software opfordrer til deling: Børnene kan uden videre
> tage de
> programmer, de bruger i skolen, med hjem - uden udgifter til
> licenser og
> uden nogen tale eller forestilling om "piratkopiering".
>
> Det mindste af det hele er næsten, at der er penge at spare -
> men det er
> der: Om vi skal tro erfaringerne fra udlandet, kan vores hårdt
> nedskæringsramte uddannelsesinstitutioner spare millioner og
> atter
> millioner af kroner på software-licenser.
>
> Skal vi lære vore børn, at den daglige infrastruktur er åben
> og kan
> undersøges, deles og stilles spørgsmål til - eller skal vi
> lære dem, at
> den er dyr, lukket, hemmelig og koster mange penge?
>
> Ubuntu er et fuldstændigt styresystem, som det står enhver
> frit for at
> downloade og installere. Standardversionen installeres med en
> komplet
> kontor-suite (OpenOffice), Internet-programmer,
> billedbehandling (GIMP)
> og en række multimedieværktøjer - alt sammen fri software
> ligesom
> systemet selv.
>
> Ubuntu-projektet blev grundlagt i 2004 af den sydafrikanske
> milliardær,
> iværksætter og filantrop Mark Shuttleworth (f. 1975), der er
> interesseret i alle initiativer, der kan støtte
> uddannelsessystemet i
> Afrika. Målet er at løfte Afrika og andre dele af den 3.
> verden op på
> samme niveau som resten af verden gennem uddannelse og billig
> teknologi.
>
> Ubuntu-projektets officielle målsætning er derfor, at "enhver
> computer-bruger skal have ret til at downloade, køre,
> videregive,
> undersøge, dele, ændre og forbedre deres software med et
> hvilket som
> helst formål, og uden at betale for det."
>
> Dermed kan alle med en Internetforbindelse, en
> genbrugscomputer og Ubunu
> være hundrede procent "med" som fuldgyldige medlemmer af
> informationssamfundet med adgang til nye, professionelle
> værktøjer:
> Tekstbehandling, kommunikation, multimedieproduktion,
> systemudvikling.
>
> Med Ubuntu har et opstartsfirma i et slumkvarter i Mumbai
> eller
> Johannesburg gratis og legal adgang til en teknisk
> infrastruktur, som
> før "open source"-revolutionen let kunne have kostet
> hundredetusinder af
> kroner.
>
> Valget mellem fri og proprietær software er dobbelt: På den
> ene side en
> lukket infrastruktur, der umyndiggør brugerne og fratager dem
> kontrollen
> med, hvad deres computer gør, og et lukket økonomisk system,
> hvor
> betalte "eksemplarer" af et program ikke må videregives, og
> hvor brugen
> af et program er begrænset til dem, der har betalt en ofte
> fyrstelig
> licens. På den anden side et alternativ, hvor alle brugere har
> lov til
> at undersøge og ændre de programmer, de bruger, og hvor alle
> har fri og
> gratis adgang til de værktøjer, de skal bruge.
>
> Hvis vi kan nøjes med et lukket samfund, hvor deltagelse i
> vidensøkonomien er forbeholdt de få, skal vi bare blive ved
> med at satse
> på den kommercielle forretningsmodel, og vi skal som
> forbrugere blive
> ved med at insistere på Windows og Photoshop og alle de andre
> "kendte"
> programmer fra de store producenter. Hvis vi omvendt gerne vil
> have et
> åbent og demokratisk samfund, hvor også folk uden penge til
> dyre
> programmer og nye computere kan være "med", er det bedre at
> satse på fri
> software, hvor vi kan.
>
> Jeg vil derfor slutte af med at opfordre læseren til at give
> det en
> chance: Gå ind på www.ubuntu.com, download den nyeste version
> af Ubuntu,
> brænd den til en CD og prøv systemet - eller få en CD tilsendt
> gratis
> med posten, hvis du ikke har tålmodighed til at brænde selv.
> Eller prøv
> et af de mange andre gode Linux-systemer, der er i omløb. Det
> er nu, vi
> har chancen for at afgøre, hvor IT-samfundet skal føre os hen.
>
> Ønsker vi at bevare et frit og åbent samfund, gør vi klogt i
> at få fri
> software ind, hvor det kan lade sig gøre - ikke mindst i
> undervisningssystemet og på vore egne private maskiner. Med
> Ubuntu-projektet begynder det for alvor at kunne lade sig
> gøre.
>
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>
>
>
> --
> Mvh
> Dennis Hilmar
> GPG Key fingerprint: CB3D D1B7 86BA D835 23D0 4752 B7AA 284E F70E
> 01AD
>
Mere information om maillisten ubuntu-dk.