[ubuntu-dk] Ubuntu på ComputerWorld

Carsten Agger agger at c.dk
Ons Nov 11 14:44:41 GMT 2009


On Wed, 2009-11-11 at 11:55 +0100, Dennis Hilmar wrote:
> 
> 
> Måske skulle du tilføje nogle billeder og et link hertil.
> 
> 
mener du noget i retning af sådan her:

http://www.modspil.dk/itpolitik/ubuntu___et_frit_alternativ.html

???


> 
> 
> 2009/11/10 Carsten Agger <agger at c.dk>
>         Denne gang har jeg forsøgt at markere releaset af 9.10 med en
>         kronik,
>         som jeg håbede på at få bragt i en avis - men nu har jeg fået
>         kronikken
>         i hovedet igen fra Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og
>         Information
>         og har i stedet fået den lagt op som blogindlæg på
>         ComputerWorld:
>         
>         http://www.computerworld.dk/brugerblog/39316/17824
>         
>         til info ...
>         
>         jeg indkopierer den også herunder, da den efter min mening
>         indeholder
>         nogle gode "talking points", hvis man skulle komme til at
>         diskutere
>         andre aspekter af systemet, end at det er godt.
>         
>         Hvis nogen har forslag til, hvad der kunne have fået en avis
>         til at tage
>         den i stedet for at afvise den, skal de være velkomne. :-)
>         
>         Jeg regner med at lægge en lidt længere version af den op på
>         modspil.dk
>         i løbet af et par dage ...
>         
>         UBUNTU, ET FRIT OG GRATIS ALTERNATIV
>         
>         Det er almindeligt kendt, at monopoler er skadelige for både
>         innovation
>         og kvalitet, for ikke at tale om den ubehagelige virkning på
>         forbrugernes pengepung. Hvorfor accepterer vi så, at det
>         område, hvor vi
>         i øjeblikket ser den allerstørste innovation, og som er ved at
>         blive det
>         vigtigste element i samfundets infrastruktur, domineres af én
>         eneste
>         virksomhed?
>         
>         Jeg taler selvfølgelig om computere og om Microsoft og deres
>         styresystem
>         Windows' monopol på markedet for personlige computere. At købe
>         en
>         computer er i dag det samme som at købe en computer med
>         Windows. Hvis
>         man går ned i forretningen og spørger, hvor meget billigere
>         man kan få
>         computeren uden Windows, vil man næsten altid få at vide, at
>         man ikke
>         sælger computere uden styresystem.
>         
>         Men betaler altså pænt computerens pris plus 7-800 kroner i
>         overpris for
>         det Windows-system, som man ikke kan slippe for. Til gengæld
>         får man en
>         computer med et system, der godt nok virker, men er sårbart
>         for virus-
>         og spyware-angreb.
>         
>         Vil man også bruge computeren til andet end at surfe på nettet
>         og blive
>         inficeret med malware skal man ud at købe programmer, som
>         regel i dyre
>         domme - for professionelle kan vi nemt lægge 10-15.000 kroner
>         oven i
>         computerens pris.
>         
>         Det paradoksale ved Windows' monopol er, at det er fuldstændig
>         overflødigt. Der findes gratis alternativer, som tilbyder helt
>         den samme
>         kvalitet og brugervenlighed - men med alle nødvendige
>         standardprogrammer
>         inkluderet fra starten.
>         
>         For at det ikke skal være løgn er disse alternativer til
>         Windows også så
>         sikre mod angreb fra virus, spyware og anden malware, at det
>         ikke engang
>         er nødvendigt at installere antivirus på dem.
>         
>         "Flagskibet" blandt disse alternativer er i øjeblikket Ubuntu,
>         der 29.
>         oktober udkom med sin nyeste udgave, version 9.10. Men hvordan
>         kan et
>         system som Ubuntu både være gratis, indeholde professionelle
>         programmer
>         til en værdi af mange tusind kroner og samtidig være så meget
>         bedre,
>         hvad sikkerheden angår?
>         
>         En væsentlig del af forklaringen er, at Ubuntu er fri
>         software.
>         
>         Bevægelsen for fri software blev stiftet i 1984 af den
>         legendariske
>         programmør og aktivist Richard Stallman. Det skete i protest
>         mod en
>         stigende kommercialisering af markedet for programmer og den
>         hermed
>         forbundne hemmeligholdelse af programmernes indre struktur,
>         den såkaldte
>         kildekode .
>         
>         Stallman mener, at man som bruger altid bør have lov til at
>         undersøge,
>         hvordan et computerprogram virker og eventuelt selv ændre i
>         det, hvis
>         man har lyst. Han mener også, at det altid bør være muligt og
>         lovligt at
>         hjælpe andre mennesker ved at give dem et eksemplar af et godt
>         program.
>         Programmer, der giver brugeren lov til disse ting, kaldes for
>         fri
>         software.
>         
>         For at kunne undersøge, hvordan et program virker og indlægge
>         sine egne
>         ændringer, er man nødt til at have adgang til programmets
>         kildekode. Det
>         betyder, at al fri software af nødvendighed også er open
>         source.
>         
>         Ikke-tekniske læsere vil måske her indvende, at de ikke har
>         brug for en
>         "ret" til at undersøge og ændre i de programmer, der kører på
>         deres
>         computer, eftersom de ikke har hverken forudsætninger for
>         eller lyst til
>         at pille ved så vitale dele.
>         
>         Man kan dog vende den om: Hvis skolevæsnet i Hanstholm kommune
>         køber et
>         skemalægningsprogram hos en lokal producent, der senere går
>         neden om og
>         hjem, hvad gør de så, den dag programmet viser sig at
>         indeholde en
>         alvorlig sikkerhedsbrist?
>         
>         Hvis programmet er købt på almindelige kommercielle vilkår, er
>         der ikke
>         noget at stille op. Er det fri software, har de rent faktisk
>         en chance
>         for selv at finde og rette fejlen.
>         
>         Hvis vi køber en bil eller en motorcykel, forventer vi også at
>         have ret
>         til at skille den ad for at reparere den - selv om de fleste
>         af os nok
>         ikke ville vide, hvordan vi skulle bære os ad. Hvis vi fik
>         bilen leveret
>         med motorhjelmen svejset fast og besked om, at det er ulovligt
>         at
>         forsøge på at åbne den, ville vi undre os og protestere.
>         
>         I lyset af disse begrænsninger af brugerens rettigheder har
>         fri
>         software-bevægelsen længe argumenteret for, at fri software
>         bør bruges
>         overalt, ikke mindst i undervisningssystemet.
>         
>         Hemmeligholdelsen af programmernes virkemåde strider nemlig
>         mod det
>         ideal om åbenhed og den frihed til at udforske verden og
>         opdage nyt, som
>         vi har brug for i et åbent, videnskabeligt baseret
>         uddannelsessystem.
>         
>         Fri software opfordrer til deling: Børnene kan uden videre
>         tage de
>         programmer, de bruger i skolen, med hjem - uden udgifter til
>         licenser og
>         uden nogen tale eller forestilling om "piratkopiering".
>         
>         Det mindste af det hele er næsten, at der er penge at spare -
>         men det er
>         der: Om vi skal tro erfaringerne fra udlandet, kan vores hårdt
>         nedskæringsramte uddannelsesinstitutioner spare millioner og
>         atter
>         millioner af kroner på software-licenser.
>         
>         Skal vi lære vore børn, at den daglige infrastruktur er åben
>         og kan
>         undersøges, deles og stilles spørgsmål til - eller skal vi
>         lære dem, at
>         den er dyr, lukket, hemmelig og koster mange penge?
>         
>         Ubuntu er et fuldstændigt styresystem, som det står enhver
>         frit for at
>         downloade og installere. Standardversionen installeres med en
>         komplet
>         kontor-suite (OpenOffice), Internet-programmer,
>         billedbehandling (GIMP)
>         og en række multimedieværktøjer - alt sammen fri software
>         ligesom
>         systemet selv.
>         
>         Ubuntu-projektet blev grundlagt i 2004 af den sydafrikanske
>         milliardær,
>         iværksætter og filantrop Mark Shuttleworth (f. 1975), der er
>         interesseret i alle initiativer, der kan støtte
>         uddannelsessystemet i
>         Afrika. Målet er at løfte Afrika og andre dele af den 3.
>         verden op på
>         samme niveau som resten af verden gennem uddannelse og billig
>         teknologi.
>         
>         Ubuntu-projektets officielle målsætning er derfor, at "enhver
>         computer-bruger skal have ret til at downloade, køre,
>         videregive,
>         undersøge, dele, ændre og forbedre deres software med et
>         hvilket som
>         helst formål, og uden at betale for det."
>         
>         Dermed kan alle med en Internetforbindelse, en
>         genbrugscomputer og Ubunu
>         være hundrede procent "med" som fuldgyldige medlemmer af
>         informationssamfundet med adgang til nye, professionelle
>         værktøjer:
>         Tekstbehandling, kommunikation, multimedieproduktion,
>         systemudvikling.
>         
>         Med Ubuntu har et opstartsfirma i et slumkvarter i Mumbai
>         eller
>         Johannesburg gratis og legal adgang til en teknisk
>         infrastruktur, som
>         før "open source"-revolutionen let kunne have kostet
>         hundredetusinder af
>         kroner.
>         
>         Valget mellem fri og proprietær software er dobbelt: På den
>         ene side en
>         lukket infrastruktur, der umyndiggør brugerne og fratager dem
>         kontrollen
>         med, hvad deres computer gør, og et lukket økonomisk system,
>         hvor
>         betalte "eksemplarer" af et program ikke må videregives, og
>         hvor brugen
>         af et program er begrænset til dem, der har betalt en ofte
>         fyrstelig
>         licens. På den anden side et alternativ, hvor alle brugere har
>         lov til
>         at undersøge og ændre de programmer, de bruger, og hvor alle
>         har fri og
>         gratis adgang til de værktøjer, de skal bruge.
>         
>         Hvis vi kan nøjes med et lukket samfund, hvor deltagelse i
>         vidensøkonomien er forbeholdt de få, skal vi bare blive ved
>         med at satse
>         på den kommercielle forretningsmodel, og vi skal som
>         forbrugere blive
>         ved med at insistere på Windows og Photoshop og alle de andre
>         "kendte"
>         programmer fra de store producenter. Hvis vi omvendt gerne vil
>         have et
>         åbent og demokratisk samfund, hvor også folk uden penge til
>         dyre
>         programmer og nye computere kan være "med", er det bedre at
>         satse på fri
>         software, hvor vi kan.
>         
>         Jeg vil derfor slutte af med at opfordre læseren til at give
>         det en
>         chance: Gå ind på www.ubuntu.com, download den nyeste version
>         af Ubuntu,
>         brænd den til en CD og prøv systemet - eller få en CD tilsendt
>         gratis
>         med posten, hvis du ikke har tålmodighed til at brænde selv.
>         Eller prøv
>         et af de mange andre gode Linux-systemer, der er i omløb. Det
>         er nu, vi
>         har chancen for at afgøre, hvor IT-samfundet skal føre os hen.
>         
>         Ønsker vi at bevare et frit og åbent samfund, gør vi klogt i
>         at få fri
>         software ind, hvor det kan lade sig gøre - ikke mindst i
>         undervisningssystemet og på vore egne private maskiner. Med
>         Ubuntu-projektet begynder det for alvor at kunne lade sig
>         gøre.
>         
>         
>         --
>         ubuntu-dk mailing list
>         ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
>         https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
> 
> 
> 
> -- 
> Mvh
> Dennis Hilmar
> GPG Key fingerprint: CB3D D1B7 86BA D835 23D0  4752 B7AA 284E F70E
> 01AD
> 





Mere information om maillisten ubuntu-dk.