[ubuntu-dk] Ubuntu på ComputerWorld

Ons Nov 11 10:55:20 GMT 2009

<http://mail.google.com/mail/?ui=2&ik=c507b20c37&view=att&th=124e2e17f6cbb124&attid=0.1&disp=attd>
Måske skulle du tilføje nogle billeder og et link
hertil<http://www.ubuntu.com/products/whatisubuntu/910features>
.

2009/11/10 Carsten Agger <agger at c.dk>

> Denne gang har jeg forsøgt at markere releaset af 9.10 med en kronik,
> som jeg håbede på at få bragt i en avis - men nu har jeg fået kronikken
> i hovedet igen fra Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske og Information
> og har i stedet fået den lagt op som blogindlæg på ComputerWorld:
>
> http://www.computerworld.dk/brugerblog/39316/17824
>
> til info ...
>
> jeg indkopierer den også herunder, da den efter min mening indeholder
> nogle gode "talking points", hvis man skulle komme til at diskutere
> andre aspekter af systemet, end at det er godt.
>
> Hvis nogen har forslag til, hvad der kunne have fået en avis til at tage
> den i stedet for at afvise den, skal de være velkomne. :-)
>
> Jeg regner med at lægge en lidt længere version af den op på modspil.dk
> i løbet af et par dage ...
>
> UBUNTU, ET FRIT OG GRATIS ALTERNATIV
>
> Det er almindeligt kendt, at monopoler er skadelige for både innovation
> og kvalitet, for ikke at tale om den ubehagelige virkning på
> forbrugernes pengepung. Hvorfor accepterer vi så, at det område, hvor vi
> i øjeblikket ser den allerstørste innovation, og som er ved at blive det
> vigtigste element i samfundets infrastruktur, domineres af én eneste
> virksomhed?
>
> Jeg taler selvfølgelig om computere og om Microsoft og deres styresystem
> Windows' monopol på markedet for personlige computere. At købe en
> computer er i dag det samme som at købe en computer med Windows. Hvis
> man går ned i forretningen og spørger, hvor meget billigere man kan få
> computeren uden Windows, vil man næsten altid få at vide, at man ikke
> sælger computere uden styresystem.
>
> Men betaler altså pænt computerens pris plus 7-800 kroner i overpris for
> det Windows-system, som man ikke kan slippe for. Til gengæld får man en
> computer med et system, der godt nok virker, men er sårbart for virus-
> og spyware-angreb.
>
> Vil man også bruge computeren til andet end at surfe på nettet og blive
> inficeret med malware skal man ud at købe programmer, som regel i dyre
> domme - for professionelle kan vi nemt lægge 10-15.000 kroner oven i
> computerens pris.
>
> Det paradoksale ved Windows' monopol er, at det er fuldstændig
> overflødigt. Der findes gratis alternativer, som tilbyder helt den samme
> kvalitet og brugervenlighed - men med alle nødvendige standardprogrammer
> inkluderet fra starten.
>
> For at det ikke skal være løgn er disse alternativer til Windows også så
> sikre mod angreb fra virus, spyware og anden malware, at det ikke engang
> er nødvendigt at installere antivirus på dem.
>
> "Flagskibet" blandt disse alternativer er i øjeblikket Ubuntu, der 29.
> oktober udkom med sin nyeste udgave, version 9.10. Men hvordan kan et
> system som Ubuntu både være gratis, indeholde professionelle programmer
> til en værdi af mange tusind kroner og samtidig være så meget bedre,
> hvad sikkerheden angår?
>
> En væsentlig del af forklaringen er, at Ubuntu er fri software.
>
> Bevægelsen for fri software blev stiftet i 1984 af den legendariske
> programmør og aktivist Richard Stallman. Det skete i protest mod en
> stigende kommercialisering af markedet for programmer og den hermed
> forbundne hemmeligholdelse af programmernes indre struktur, den såkaldte
> kildekode .
>
> Stallman mener, at man som bruger altid bør have lov til at undersøge,
> hvordan et computerprogram virker og eventuelt selv ændre i det, hvis
> man har lyst. Han mener også, at det altid bør være muligt og lovligt at
> hjælpe andre mennesker ved at give dem et eksemplar af et godt program.
> Programmer, der giver brugeren lov til disse ting, kaldes for fri
> software.
>
> For at kunne undersøge, hvordan et program virker og indlægge sine egne
> ændringer, er man nødt til at have adgang til programmets kildekode. Det
> betyder, at al fri software af nødvendighed også er open source.
>
> Ikke-tekniske læsere vil måske her indvende, at de ikke har brug for en
> "ret" til at undersøge og ændre i de programmer, der kører på deres
> computer, eftersom de ikke har hverken forudsætninger for eller lyst til
> at pille ved så vitale dele.
>
> Man kan dog vende den om: Hvis skolevæsnet i Hanstholm kommune køber et
> skemalægningsprogram hos en lokal producent, der senere går neden om og
> hjem, hvad gør de så, den dag programmet viser sig at indeholde en
> alvorlig sikkerhedsbrist?
>
> Hvis programmet er købt på almindelige kommercielle vilkår, er der ikke
> noget at stille op. Er det fri software, har de rent faktisk en chance
> for selv at finde og rette fejlen.
>
> Hvis vi køber en bil eller en motorcykel, forventer vi også at have ret
> til at skille den ad for at reparere den - selv om de fleste af os nok
> ikke ville vide, hvordan vi skulle bære os ad. Hvis vi fik bilen leveret
> med motorhjelmen svejset fast og besked om, at det er ulovligt at
> forsøge på at åbne den, ville vi undre os og protestere.
>
> I lyset af disse begrænsninger af brugerens rettigheder har fri
> software-bevægelsen længe argumenteret for, at fri software bør bruges
> overalt, ikke mindst i undervisningssystemet.
>
> Hemmeligholdelsen af programmernes virkemåde strider nemlig mod det
> ideal om åbenhed og den frihed til at udforske verden og opdage nyt, som
> vi har brug for i et åbent, videnskabeligt baseret uddannelsessystem.
>
> Fri software opfordrer til deling: Børnene kan uden videre tage de
> programmer, de bruger i skolen, med hjem - uden udgifter til licenser og
> uden nogen tale eller forestilling om "piratkopiering".
>
> Det mindste af det hele er næsten, at der er penge at spare - men det er
> der: Om vi skal tro erfaringerne fra udlandet, kan vores hårdt
> nedskæringsramte uddannelsesinstitutioner spare millioner og atter
> millioner af kroner på software-licenser.
>
> Skal vi lære vore børn, at den daglige infrastruktur er åben og kan
> undersøges, deles og stilles spørgsmål til - eller skal vi lære dem, at
> den er dyr, lukket, hemmelig og koster mange penge?
>
> Ubuntu er et fuldstændigt styresystem, som det står enhver frit for at
> downloade og installere. Standardversionen installeres med en komplet
> kontor-suite (OpenOffice), Internet-programmer, billedbehandling (GIMP)
> og en række multimedieværktøjer - alt sammen fri software ligesom
> systemet selv.
>
> Ubuntu-projektet blev grundlagt i 2004 af den sydafrikanske milliardær,
> iværksætter og filantrop Mark Shuttleworth (f. 1975), der er
> interesseret i alle initiativer, der kan støtte uddannelsessystemet i
> Afrika. Målet er at løfte Afrika og andre dele af den 3. verden op på
> samme niveau som resten af verden gennem uddannelse og billig teknologi.
>
> Ubuntu-projektets officielle målsætning er derfor, at "enhver
> computer-bruger skal have ret til at downloade, køre, videregive,
> undersøge, dele, ændre og forbedre deres software med et hvilket som
> helst formål, og uden at betale for det."
>
> Dermed kan alle med en Internetforbindelse, en genbrugscomputer og Ubunu
> være hundrede procent "med" som fuldgyldige medlemmer af
> informationssamfundet med adgang til nye, professionelle værktøjer:
> Tekstbehandling, kommunikation, multimedieproduktion, systemudvikling.
>
> Med Ubuntu har et opstartsfirma i et slumkvarter i Mumbai eller
> Johannesburg gratis og legal adgang til en teknisk infrastruktur, som
> før "open source"-revolutionen let kunne have kostet hundredetusinder af
> kroner.
>
> Valget mellem fri og proprietær software er dobbelt: På den ene side en
> lukket infrastruktur, der umyndiggør brugerne og fratager dem kontrollen
> med, hvad deres computer gør, og et lukket økonomisk system, hvor
> betalte "eksemplarer" af et program ikke må videregives, og hvor brugen
> af et program er begrænset til dem, der har betalt en ofte fyrstelig
> licens. På den anden side et alternativ, hvor alle brugere har lov til
> at undersøge og ændre de programmer, de bruger, og hvor alle har fri og
> gratis adgang til de værktøjer, de skal bruge.
>
> Hvis vi kan nøjes med et lukket samfund, hvor deltagelse i
> vidensøkonomien er forbeholdt de få, skal vi bare blive ved med at satse
> på den kommercielle forretningsmodel, og vi skal som forbrugere blive
> ved med at insistere på Windows og Photoshop og alle de andre "kendte"
> programmer fra de store producenter. Hvis vi omvendt gerne vil have et
> åbent og demokratisk samfund, hvor også folk uden penge til dyre
> programmer og nye computere kan være "med", er det bedre at satse på fri
> software, hvor vi kan.
>
> Jeg vil derfor slutte af med at opfordre læseren til at give det en
> chance: Gå ind på www.ubuntu.com, download den nyeste version af Ubuntu,
> brænd den til en CD og prøv systemet - eller få en CD tilsendt gratis
> med posten, hvis du ikke har tålmodighed til at brænde selv. Eller prøv
> et af de mange andre gode Linux-systemer, der er i omløb. Det er nu, vi
> har chancen for at afgøre, hvor IT-samfundet skal føre os hen.
>
> Ønsker vi at bevare et frit og åbent samfund, gør vi klogt i at få fri
> software ind, hvor det kan lade sig gøre - ikke mindst i
> undervisningssystemet og på vore egne private maskiner. Med
> Ubuntu-projektet begynder det for alvor at kunne lade sig gøre.
>
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>

-- 
Mvh
Dennis Hilmar
GPG Key fingerprint: CB3D D1B7 86BA D835 23D0  4752 B7AA 284E F70E 01AD
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20091111/111cc50c/attachment-0001.htm 
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn       : 910-header.jpg
Type       : image/jpeg
Størrelse  : 65552 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL        : https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20091111/111cc50c/attachment-0001.jpg 