[ubuntu-dk] Kommende generalforsamling, samt foreningens fremtid

Carsten Agger agger at c.dk
Tir Maj 5 09:05:13 BST 2009


>
> Vi har simpelt hen et samfund, hvor foreningslivet og de beslutninger, der
> tages i foreningerne, allerede er så flade, at også en formaliseret
> bestyrelse og beslutningsgang sikkert alligevel vil være helt
> sammenlignelig
> med de flade LoCo Teams rundt omkring i verden. Vi har slet ikke de andre
> LoCo Teams' behov for at forcere en flad struktur, for det ligger i os at
> "tænke fladt".
>
> Jeg mener lige som Michael, at det er et problem, at bestyrelsen har et
> juridisk og foreningsmæssigt ansvar uden matchende beføjelser. Ganske vist
> er det rigtigt i frivilligt arbejde, at "dem, der gør, bestemmer", men det
> er også meget, meget rigtigt, at hvis flere har ansvaret, er der ingen,
> der
> har ansvaret.
>
> Kort sagt: Selv hvis foreningen bliver strømlinet med en
> beslutningsbemyndiget bestyrelse, så vil foreningen i praksis stadig være
> fladere end langt de fleste LoCo Teams rundt omkring i verden.
>

Jeg er enig i disse betragtninger. Før Ubuntu-DK etablerede sig som
forening, havde vi et mere meritokratisk medlemskabsbegreb á la Ubuntu
Membership, som en overgang hed "ubuntu-vip" og nu er afskaffet. Jeg
bilder mig ind, at i (international) ubuntu-sammenhæng er det kun
medlemmer, der kan stemme f.eks. til valg til Community Council, og den
analoge måde at gøre det på ville være at lade medlemmer stemme om
beslutninger, der tages i foreningen.

Det bør være klart, at foreningen i allerhøjeste grad ønsker, at *alle*
bidrager til at "sprede ordet", og såvel arbejdsindsats som forslag fra
ikke-medlemmer må altid være særdeles velkomne.

Når man omvendt ser, at IRC-mødet træffer beslutninger om, hvorvidt
rejseudgifter til konferencer skal refunderes eller foreningen som
forening skal skrive under på en erklæring om softwarepatenter, giver det
ikke rigtig nogen mening - synes jeg - at det er beslutninger, hele
community'et kan deltage i, medlemmer eller ej. Hvad nu hvis en hel flok
kigger forbi den første søndag i én eller anden måned og beslutter, at
Ubuntu-DK skal skrive under på en erklæring *for* software-patenter?

Med hensyn til foreningens mådelige succes kunne noget sådant måske også
motivere folk til at melde sig ind.

Herudover kan jeg komme i tanker om nogle få tiltag, der kunne gøre en
stor forskel:

* Hjemmeside: UbuntuDanmark.dk og Ubuntu-dk.org burde integreres  - som
det er, hænger de knap nok sammen i nævneværdig grad

* Henvisningerne til community'et i den danske dokumentation, som der
sikkert er mange nye brugere, der kigger i, bør være til det danske
community, det vil sige eksplicit til Ubuntu DK, til denne mailing liste
og til forummerne på UbuntuDanmark.dk. Det kunne være rigtig, rigtig godt,
hvis det var på plads til  Ubuntu 9.10.

Hvis de ting var på plads, er jeg sikker på, at vi ville opleve en større
tilgang både til UbuntuDanmark.dk og til foreningen.

Apropos varighed af møder vil jeg foreslå, at alle ting, der skal stemmes
om, altid af forslagsstilleren lægges ud til diskussion her på listen
inden mødet. Den "forsinkede" kommunikation i IRC gør det i mine øjne til
et dårligt medie for længere diskussioner, og det er urimeligt at lade
møderne trække ud i timevis.

Min egen erfaring fra mit arbejde er, at møder som udgangspunkt ikke bør
være mere end en time, og selvom der kan være grund til at afvige fra
dette, gælder det også for IRC-møder. Hvis de væsentligste synspunkter er
kendt inden møderne, kunne det måske hjælpe med at få punkterne lidt
hurtigere til afstemning.

mange hilsener
Carsten Agger





Mere information om maillisten ubuntu-dk.