[ubuntu-dk] Kommende generalforsamling, samt foreningens fremtid
Ole Wolf
wolf at home.blazingangles.com
Tir Maj 5 07:10:13 BST 2009
Hej folkens,
Angående debatten om LoCo Team-strukturen, så har Michael fat på noget helt
rigtigt. Danmark har et helt unikt foreningsliv, der selv med en
formaliserede bestyrelser i virkeligheden er meget flade. I Danmark er det
som regel et succeskriterium i en forhandling, at udfaldet skal komme "alle"
til gode, uanset hvordan man har sat sin organisation sammen. Sæt dette i
kontrast til lande som f.eks. USA, der er karakteriseret ved struktureret
ulighed, og hvor succeskriterierne handler om at styrke folks plads i
hierarkiet.
Vi har simpelt hen et samfund, hvor foreningslivet og de beslutninger, der
tages i foreningerne, allerede er så flade, at også en formaliseret
bestyrelse og beslutningsgang sikkert alligevel vil være helt sammenlignelig
med de flade LoCo Teams rundt omkring i verden. Vi har slet ikke de andre
LoCo Teams' behov for at forcere en flad struktur, for det ligger i os at
"tænke fladt".
Jeg mener lige som Michael, at det er et problem, at bestyrelsen har et
juridisk og foreningsmæssigt ansvar uden matchende beføjelser. Ganske vist
er det rigtigt i frivilligt arbejde, at "dem, der gør, bestemmer", men det
er også meget, meget rigtigt, at hvis flere har ansvaret, er der ingen, der
har ansvaret.
Kort sagt: Selv hvis foreningen bliver strømlinet med en
beslutningsbemyndiget bestyrelse, så vil foreningen i praksis stadig være
fladere end langt de fleste LoCo Teams rundt omkring i verden.
Det var den ene ting. Den anden ting er også kulturel: Hvorfor skulle vi dog
have et dansk Ubuntu-Team, hvis ikke det prøvede at indrette sig efter de
danske forhold? Jeg mener, at når Danmark har et foreningsliv, er det helt
oplagt, at et sådant team organiserer sig som en forening ligesom alle
andre. Det ville være "Ubuntu i Danmark" at gøre sådan.
--Ole
Mere information om maillisten ubuntu-dk.