[ubuntu-dk] Ny formand til foreningen

Martin Pihl martin at martinpihl.dk
Lør Apr 11 11:02:23 BST 2009


Hej alle sammen

Der er sikkert nogen af jer, som har bemærket mit fravær de seneste
måneder. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, men jeg må også erkende,
at det ikke bliver anderledes det næste stykke tid.

For en måneds tid siden skiftede jeg job, og det har taget rigtigt mange
kræfter. At arbejdspladsen også skulle flytte fysisk lokation, og jeg
står for bl.a. netværket, har ikke gjort dte bedre. Dertil kommer min
kærestes graviditet, som der uheldigvis har været nogle komplikationer
med, og som gør at det er mig, der står for alt herhjemme. I denne
periode er vi samtidigt flyttet ud i en lille by udenfor Århus.
Sammenlagt betyder det, at jeg er langt bagud herhjemme.

Det betyder desværre også, at jeg ikke rigtigt har tid til
Ubuntu-arbejde for tiden, og jeg formentlig ikke får det før om måske et
halvt år. Til den tid er der også et lille barn i huset, og jeg kan
derfor heller ikke sige noget om endnu, hvordan mit aktivitetsniveau
bliver (har jo ikke prøvet det der med børn før ;) )

Derfor er jeg nødt til at meddele, at jeg ikke genopstiller som formand
for foreningen, her ved den næste generalforsamling i maj, som jeg
indkalder til i løbet af i dag. Jeg stiller heller ikke op til bestyrelsen.

Jeg kan fortsat være site admin på forummet, men jeg vil ikke være i
stand til at tage et dagligt ansvar, og vil kun kunne være backup i
nødstilfælde.

Jeg er på mange måder ked af, at skulle sige stop nu, selvom jeg håber
på, det kun er midlertidigt. For snart 3 år siden startede jeg forummet,
og siden da er næsten alle mine mål nået. Jeg håber på, at den nye
bestyrelse kan føre foreningen meget længere endnu, og så vil jeg glæde
mig til at komme tilbage, og arbejde med det sidste mål, som endnu ikke
er nået.

Som sagt jeg indkalder til generalforsamling senere i dag, og ellers
snakkes vi jo bare ved til Ubuntu Live! i Aalborg :-)

Mvh
Martin



Mere information om maillisten ubuntu-dk.