[ubuntu-dk] IRC mødepunkter

Martin Pihl martin at martinpihl.dk
Tir Dec 30 11:36:15 GMT 2008


Ja, helt enig, og det er gode forslag du kommer med. Jeg har smidt et
forslag til retningslinjer op her:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Møder/Retningslinjer

Er der noget der er glemt? Noget der skal laves om? Tastefejl kan i bare
selv rette ;)

Derudover vil jeg foreslå en eller to faste dirigenter. Hvis der ikke er
nogen, som melder sig til det, så kan det være en opgave for bestyrelsen
at sørge for det?

Og hvis den dirigent eller afløseren ikke kan, så må der bare vælges en
til mødet..

Martin

Jesper Jarlskov wrote:
> Hey
>
> Det kunne ihvertfald være lækkert at få lidt mere struktur på møderne da 
> meget af det idag er støj. Mht. 3 vil det i givet fald blive nødvendigt 
> at have valg af dirigent/ordstyrer sammen med valg af referent.
> Men gode pointer.
> Jeg ved ikke om vi også skal have lidt mere struktur på opsummeringen af 
> hver møde.
> F.eks. synes jeg godt at det kunne være referentens job at gøre klar til 
> næste møde, dvs. gå på https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/M%C3%B8der og 
> opsætte dagsorden til efterfølgende møde, og tilføje punkter som der har 
> været enighed om at udskyde.
> Jeg synes tit det opdages i sidste øjeblik at der ikke er lavet 
> dagsorden eller lignende, og der er generelt ikke så meget styr på det 
> efter min mening.
> F.eks. står sidste onsdagsmøde, som blev aflyst, stadig som "næste møde".
>
> Jesper Jarlskov
>
>
> Martin Pihl wrote:
>   
>> Hej alle
>>
>> Indimellem har vi nogle punkter på IRC møderne, som er mere eller mindre
>> kontroversielle, eller som kræver diskussion før en beslutning kan tages.
>>
>> Det kan være en langsommelig og frustrerende proces at lade 10-20 mand
>> diskutere disse punkter på IRC. Jeg vil derfor foreslå et par
>> møderegler, som kan gøre IRC møderne mere struktureret, så vi kan nå
>> mere til dem:
>>
>> *1)* IRC møderne bliver brugt til at _beslutte_ punkter. Hvis punktet
>> ikke kræver belsutning, skal punktet markeres med *[debat]* på
>> dagsordenen. Hvis der er debatpunkter på dagsordenen, skal der tages
>> stilling til, hvor lang tid der må bruges på dem (de ikke lægger beslag
>> på hele mødet).
>>
>> *2)* Punkter der kræver en beslutning af IRC mødet skal være sat på
>> dagsordenen mindst én uge inden mødet, og _skal_ være lagt ud til
>> diskussion på mailinglisten til diskussion ligeledes en uge inden mødet.
>>
>> *3)* Ved diskussionspunkter styres taletid af dirigenten/ordstyren, og
>> ønske om taletid markeres med ! (udråbstegn). Der opfordres til at man
>> forbereder sit svar til når man har ordet.
>>
>> *4)* Møderne starter kl. *16.00*. Ikke 16.05, ikke 16.10 men *16.00*. Så
>> vær der 15.55...
>>
>> Er der opbakning til disse punkter, og er der andet, som man ønsker vi
>> tager omkring mødekulturen?
>>
>>
>> Pihl
>>   
>>     
>
>
>   



Mere information om maillisten ubuntu-dk.