[ubuntu-dk] Sammendrag af ubuntu-dk, Vol 29, Udgave 16

Lasse Havelund lasse at havelund.org
Ons Okt 17 13:06:56 BST 2007


Hej Zenmaster :)


> Først og fremmest vil jeg sige, at jeg kommer forbi en ½ times tid i
> morgen i indre by :O), har desværre en anden aftale i brønshøj kl 19
> (deraf forvirringen)

Det lyder godt---jeg glæder mig til at møde dig :)

> Jeg vil lære linux fra eet udgangspunkt, og så udvide
> til andre distros desktops og WMs, hvis jeg mener det vil blive relevant
> senere.

Det var også min approach for nu to år siden---jeg er ikke kommet videre
end Ubuntu.

> Før linux brugere og producenter samles i en fælles standard - med en
> fælles "baseline" - tror jeg ikke at andre vil få tillid til linux.
> (Denne baseline er allerede ved at opstå på naturlig vis med få store
> spillere på distros og få store desktops.)

En fælles standard? Jeg synes det er lækkert, som jeg før har nævnt, at
der er mange forskellige valgmuligheder---at jeg kan bruge præcist den
window manager, den teksteditor, det tema, den IM-klient osv. jeg
ønsker. Jeg ved, at mange foretrækker at bruge KDE over GNOME (bl.a.
Linus Torvalds)
<http://mail.gnome.org/archives/usability/2005-December/msg00021.html>,
men mindst lige så mange foretrækker at bruge GNOME, på trods af at
systerne er så forskellige. Skal der ikke være plads til begge?

> Alt for ofte, skal man som ny bruger, bruge alt for meget tid på at
> læse store mængder usegroups - news tråde og manualer igennem, for så at
> finde ud af at løsningen, man søger skal laves manuelt i terminal, og
> sikkert ikke virker fordi et eller andet i dit system, ikke matcher den
> som har publiceret løsningens opsætning.

Mja, jeg kan godt følge dig til et vist punkt her, men var det ikke også
tilfældet, da Windows blev introduceret? Typisk forsøger Linux (nu
generaliserer jeg og kalder samtlige WMs, DEs, teksteditorer osv. Linux)
at gøre de processer vi er vant til meget nemmere---ikke præcist det
samme. Derfor kræver disse ting selvfølgelig en vis tilvænnen---jeg vil
vove at påstå, at det er nemmere i en terminal at taste `sudo aptitude
install audacity' end det er at åbne IE (eller Firefox), taste
`www.openoffice.org' i adresselinjen, finde download-linket og vente på
at filen er hentet, hvorefter man skal til at dobbelt-klikke på filen og
følge on-screen instruktionerne. Det er bare en ny proces, som man skal
vænne sig til.


> Linux skyder sig selv i foden med et styresystem og programmer uden
> fælles mål, og hvis ikke de gør mere for at skabe en fælles standard,
> som gør at alle og enhver kan installere, bruge linux og alle dens
> programmer uden at læse en linie og uden at skrive et ord, kommer det
> til at blive en forsat hård fødsel.

Jeg kan godt lide at du bruger ordet `fødsel'; jeg er lige netop to
måneder ældre end Linux. :)

> Jeg har udelukkende brugt linux i et halvt år (og har i tre år dobbelt
> bootet), og jeg har stadig ikke lært at hente og installere et stykke
> software, som jeg ellers gerne ville have på min pc (jeg bruger synaptic
> eller automatix eller apt, men når softwaren ikke står der, så er jeg
> lost, for så er der stadig kun terminalen tilbage)
> automatix - synaptic - apt er netop de fordele  i peg og klik som jeg
> taler for - en automatisk løsning 

Ja. Ingen tvinger dig til at bruge terminalen på noget tidspunkt. Jeg
vil dog anbefale dig, at du passer meget på med Automatix; det har en
tendens til at ødelægge systemer (se evt.
<http://mjg59.livejournal.com/77440.html> og
<http://ubuntuforums.org/announcement.php?f=13>)

> Hvilket minder mig om argumentet om at ikke at bruge terminalen minder
> om at købe ind i tyrkiet - det fantastiske er jo at DU FAKTISK KAN købe
> ind i tyrkiet, uden først at skulle lære tyrkisk, og så bo der et par år
> for at lære kulturen.
> peg og klik og drag and drop er populært af samme grund, når jeg har
> lært hvad de forskellige symboler betyder, så kan jeg bruge en hvilken
> som helst dvdafspiller, hvor som helst i verden uden at læse manualen.

Den sidste er en god pointe. Men at afspille en DVD er stadig en lidt
mindre kompliceret proces end det at installere et styresystem og
vedligeholde dette.

- Lasse Havelund (MenZa)


Mere information om maillisten ubuntu-dk.