[ubuntu-dk] Sammendrag af ubuntu-dk, Vol 29, Udgave 16

Kenneth Nielsen k.nielsen81 at gmail.com
Ons Okt 17 13:57:01 BST 2007


Hej Anders
For det første vil jeg sige at jeg synes din udlægning af problemerne,
specielt med konfiguration er lidt mere voldsom end sådan som jeg ser dem.
Prøv næste gang du installerer og hold med hvad dine problemer skyldes:
1) Mangelfuld hardware understøttelse
2) For komplicerede programmer/opsætningsprocesser
3) Manglende kompatibilitet med andre systemer. (F.eks. systemer designet
til at bruge outlook)

Fordi:
1) Kan vi ikke gøre noget ved. Her er vi helt og aldeles i hardware
producenternes vold.
2) Her synes jeg at tingene er blevet udviklet så utrolig meget siden jeg
begyndte (5.10) at jeg ikke længere ser det som et problem, heller ikke for
nybegyndere.
3) Dette problem er jo et pseudo-problem, det eksistere jo kun fordi alle
folk har vænnet sig til at bruge en anden løsning, så vil jeg heller prøve
at lave om på det.

Ud over det ovenstående er der et par ting jeg har hæftet mig ved. Du
skriver at du vil kunne bruge programmer uden at skulle læse en linje. Hvis
det virkelig er tilfældet så synes jeg du skal blive ved det du kender, for
ellers vil du blive skuffet uanset hvad. Jeg har ingen intention om at
bidrage til at lave et system og en mængde af programmer som ikke er andet
end en kopi, for at spare dig for "besværet" ved at lære et nyt program at
kende. Jeg er klar over at dette er et større problem end man umiddelbart
skulle tro, fordi 98% af den del af befolkningen der ikke er vokset op med
computer (og sikkert også så meget som 75% af den del af befolkningen der
er), betragter det for omtrent lige så fornøjeligt som en rodbehandling at
skulle til og "lære computer" igen. Men det kan jeg virkelig ikke tage mig.
Det bygger alt sammen på en misforståelse omkring at en computer skal være
en ting som man bare skal kunne sætte sig ned og bruge. Dælme nej! En
computer er et værktøj, og ganske ligesom alle andre værktøjer, være det en
boremaskine eller en hammer, skal man sætte tid af til at lære værktøjet at
kende[1], for ikke at ende med at brænde 7 træbor af ved at prøve at bruge
dem til at lave hul i en betonvæg, eller slå sig over fingrene.

En anden ting jeg har hæftet mig ved er at du skriver at visse ting holder
GNU/Linux- fællesskabet tilbage fra at få flere brugere. Her skal du nok
prøve at forstå at det langt fra for os alle sammen er det ultimative mål.
Jeg er som sagt rimelig ny GNU/Linux-bruger og er derfor ikke en af de der
gamle terminalhunde som trives bedst som rebeller og trives bedst i
undertal. MEN hvad der er vigtigt at forstå er at både for mig og for andre
(jeg skal ikke kunne sige hvor mange) ER fri software (http://www.fsf.org/og
http://www.gnu.org/ )  et ideal, såvel som noget der giver os værktøjer at
arbejde med. Mængden og kvaliteten af fri software er nået dertil hvor den
er i dag (stort set) uden at gå på kompromis med det ideal, og mængden af
brugere har været i langsom vækst hele tiden. Så, set ud fra mit perspektiv,
ville det da være noget af det dummeste jeg overhovedet kunne forestille mig
at gå på kompromis med det ideal nu, hvor det netop ser ud til at denne
vækst er ved at stige.
Jeg ville betragte det som at være at gå på kompromis med det ideal at gøre
en stor indsats for at få Outlook til at køre på GNU/Linux og hvad næsten
endnu værre er, ville det være tåbeligt at gøre det nu, hvor der netop
efterhånden er ved at være firmaer nok der er interesseret i GNU/Linux til
at det begynder at blive sandsynligt at de kunne finde på at rotte sig
sammen og financiere udviklingen af et alternativ.

Det hjælper selvfølgelig ikke lige nu, men hav lidt tålmodighed så kan det
være at tingene løser sig, eller [2] slå dig løs og gør selv noget ved det
;)

Med venlige og altid debatlystne hilsner
Kenneth Nielsen


[1] Det gælder selvfølgelig også for MS-produkter, det har du bare ikke lagt
mærke til fordi de skoler du har gået på, har været så "fantastisk heldige"
at MS har været så "utroligt gavmilde" og har givet dem en kæmpe
mange-maskine-rabat på deres produkter *G* "Get'em while they're young"
[2] http://www.gnome.org/projects/evolution/developer.shtml


Mere information om maillisten ubuntu-dk.