[ubuntu-dk] Foreningsstruktur
Britta Pedersen
briped at gmail.com
Lør Jun 5 08:52:24 BST 2010
Så vil jeg, som ikke laver et klap i ubuntusammenhæng, også blande mig lidt.
Teknisk viden = 0. Stor entusiasme. Stor selverkendelse. Meget lidt tid.
Næsten ingen sammenhængende tid. Har cyklet lidt rundt i ubuntu og omegn i
snart 2½ år nu, men har kun opnået at blive en bedre bruger, men har hele
tiden ønsket at falde over lige min niche. D.v.s. ikke tidskrævende og ikke
teknisk.
Jeg begyndte på et tidspunkt at interessere mig for oversættelse, men det så
ud til at alene det at sætte mig ind i hvordan online samarbejdet foregår,
virkede som en uoverkommelig opgave.
Der må sidde mange som mig derude og vores job er sådan set at der kommer
flere til. Personligt har jeg stor lyst til ikke kun at nyde godt af Jeres
support, men også at yde et eller andet retur. Det er her den store
selverkendelse kommer ind i billedet. Jeg hader at svigte, hvilket
paradoksalt nok er grunden til at jeg i dette tilfælde har gjort det i 2½
år. Jeg er simpelthen bange for at melde mig til et eller andet og at det så
- igen - viser sig at jeg ikke har tid, overskud m.m. og at andre kommer til
at stå med fletningen i postkassen.
Derfor ja til uddelegerede småopgaver og ja til tutorer. Kan man komme i
lære som aktiv ubuntuist? Kan I overhovedet bruge en ikke-teknisk,
fortravlet almindelig bruger til noget?
M.h.t. kontingentspørgmålet. Jeg er helt med på at 150,- er rigeligt for den
der ikke har. Jeg har selv været der. Det er jeg så ikke p.t. og ville
personligt ikke have noget imod at der var differentieret kontingent fra 0,-
- ?,-, alt efter hvad man synes man har råd til at give. Der skal være råd
til at afholde de udgifter der nu er i forb. m. release parties m.m.
M.h.t. foreningen som sådan. Jeg ville ærgre mig hvis den blev nedlagt. Jo,
det betyder noget for mig at den eksisterer, og jeg er medlem, men ikke
aktiv. Jeg har som beskrevet ovenfor ikke været god nok til at involvere mig
eller lade mig involvere. Måske en introgruppe kunne være en idé? En lille
gruppe bestående af 3-4 mennesker der holder lidt øje med nytilkomne og får
dem til at føle sig velkomne? Finder ud af hvem de er og hvor de kan bruges?
Altså prætutorer, om I vil...
Jeg forstår at der er sket det at nogle få sidder tilbage med en sur pligt,
at de er havnet med den der fletning i postkassen jeg selv er så bange for.
Det er også en ordentlig mundfuld oven i studier, børn, arbejde og alt det
løse. Når det arbejde så bliver for surt p.g.a. manglende fremmøde,
konflikter og vi i det hele taget er havnet i en ond cirkel, så kan jeg godt
forstå at de kaster håndklædet i ringen. Jeg vil gerne være med til at samle
det op igen, hvis jeg på nogen måde kan.
Britta
2010/6/4 Lars Tørnes Hansen <post at larsth.dk>
> Jeg vil som en der bare laver support lige blande mig lidt.
>
> Jeg kan godt lide det michael skrev om at foreningen bør have en løs
> struktur.
> Phil bakkede op om det det, og det gør jeg også - jeg tror det er det
> rigtige.
> *
> At få medlemmerne indvolveret*
> Hvis så man kan fordele en masse små opgaver ud til en masse mennesker, så
> vil foreningen kunne aktivere mange flere personer, og vi kan få en rigtig
> aktiv forening.
> Med "fordele en masse små opgaver ud" mener jeg f,eks.at nogle
> vedligeholder en bestemt del af vores kommende webside med nye informationer
> - det kan være så lidt som en bestemt webside på websitet, eller en stor del
> af websitet (admin/redaktør af f.eks en wiki/forum etc).
>
> En bedre kategorisering af et/en kommende forum/wiki ville også være meget
> ønskværdig (det er min holdning), så ting bliver lettere at finde. Der har
> været nævnt noget om metadata(data om data) tags, hvilket gør det muligt at
> automatisere kategoriseringen med software.
>
> Jeg ville iøvrigt også gerne se nogle flere foredrag rundt omkring i
> landet. Ofte ligger andre inde med noget interessant viden.
>
> Hilsen Lars
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20100605/3af2eb9f/attachment.htm
Mere information om maillisten ubuntu-dk.