[ubuntu-dk] Generalforsamling udskudt til søndag d. 6. juni

Søren Bredlund Caspersen soeren.b.c at gmail.com
Tir Jun 1 23:46:16 BST 2010


2010/5/30 Carsten Agger <agger at c.dk>:
>> En ny struktur hvor fokus er at få mange medlemmer, må være sagen. En
>> forening som har styrke ved sit medlemstal, og som kan rekruttere
>> arbejdskraft via medlemsbasen.
>>
>> Tag et kig på Facebooksiden: Snart 400 medlemmer. Sikke en base at
>> kommunikere fra. Det bør foreningen da have via sine medlemmer.
>>
>> Jeg tror foreningen skal gentænkes sådan som virkeligheden er anno 2010.
>> Foreningen blev formet som virkeligheden var i starten af 2008, men meget
>> har ændret sig.
>
> Det er i hvert fald vigtigt, hvad Niels skrev om, at foreningen ikke *er*
> community'et eller er over det. Foreningen er "under" community'et - og
> community'et er til hver en tid det vigtigste. Foreningen blev, som jeg
> erindrer det, primært oprettet for at kunne håndtere penge og kontakter
> til myndigheder, andre organisationer, osv., som ellers kunne give
> juridisk bøvl.
>
> Foreningen er eller skal være community'ets tjener, ikke dets "herre", og
> alle kan deltage fuldgyldigt i community'et uden at være medlem af
> foreningen. Foreningen kan så *også* låne lokaler og den slags og stå som
> arrangør af ting, så vi undgår, at enkeltpersoner kommer til at brænde sig
> på det juridiske ansvar - og alt den slags.

Jeg er meget enig i dette synspunkt.

> Problemet er jo også, at der er for lidt aktivitet i community'et. Der
> sker noget på UbuntuDanmark.dk's forum, og altså også på Facebook, men
> ikke så meget ellers. Hvilket er lidt paradoksalt, for der er jo flere
> *brugere* af systemet i DK, end der har været før. Måske det optimale
> ville være en "løs" medlemsstruktur a la ØJLUG eller SSLUG, hvor man
> melder sig ind blot ved at skrive sig på nyhedslisten. Og så i øvrigt lade
> foreningen glide i baggrunden og lade communityet og dets aktiviteter
> komme i forgrunden.

Det syntes jeg også lyder som en god ide.
Det eneste konkret jeg kan komme på som kunne understøtte denne
udvikling er at vi åbner ubuntu-dk launchpadgruppen op for alle (og
måske flytter medlemskab af foreningen et andet sted hen) og så måske
sætter kontingentet ned til 0 kr.

... men mest vigtigt er det at vi får gang i nogle aktiviteter,
ligegyldigt hvordan vi vælger at organiserer os fremover.

Mvh.
Søren

>
> Som juridisk paraply kommer vi nok ikke uden om at have foreningen (til at
> modtage donationer, lave arrangementer, osv.), men fokus må vel være på,
> hvad vi kan *gøre*. :-)
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>



Mere information om maillisten ubuntu-dk.