[ubuntu-dk] Hjælp til fordrag om OpenSource

Søren Bredlund Caspersen soeren.b.c at gmail.com
Tir Feb 2 11:04:06 GMT 2010


Hej Dennis

Det lyder spændende.

Hvor meget vi kan nå at få samlet sammen til dig afhænger selvfølgelig
af hvornår du skal holde dit foredrag og hvor god tid vi har.

Mht. cd'er har vi vist uddelt størstedelen af 9.10 cd'erne (hvis nogen
derude ligger inde med et lager, så sig endelig til). Jeg har i hvert
fald kun en håndfuld tilbage. Men jeg har en del 9.04 cd'er liggende,
hvis det har interesse og så et par cd 'holdere' med Ubuntu logo osv.
i pap.

De t-shirts vi har modtaget gennem tiden bliver altid fordelt mellem
de frivillige, så vi har ikke en hel bunke liggende. Men hvis du
mangler en til dig selv så skulle det være muligt at låne en brugt af
en af os andre.
Du kan også forsøge at sælge ideen om dit oplæg som en 'conference'
til canonical. Så kan det være du modtager en conference pack med
masser af t-shirts, caps, kuglepenne osv. Men det lyder ikke helt som
om det du skal lave er stort nok til at kvalificere til en conference
pack.

Vi har et enkelt banner i foreningen - tror det er Michael der har
det, men jeg er ikke sikker. Ellers tror jeg ikke rigtig vi har noget
du kan pynte op med. Du kan selvfølgelig altid finde en farveprinter
og gå i gang med noget af det grafik der ligger på nettet, men det er
måske ikke helt det du søger?

Det var måske ikke så meget et positivt svar som du måske havde håbet
på, men det er hvad jeg ved vi har adgang til af det du spørger til.
Måske er der nogen andre derude som kan huske andet, som jeg glemmer i
farten?

Men skriv endelig hvis du har brug for nogen af de ting som jeg nævnte
ovenfor, så finder vi ud af at få det sendt.

Mvh.
Søren


2010/2/2 Dennis Hilmar <dennis.hilmar at gmail.com>:
> Hej Ubuntu venner
> Jeg er blevet bedt om at holde et fordrag omkring emnet "Open Source"
> overfor nogle marketing studerende. Jeg har ikke fået meget information
> endnu, men som i kan se er emnet ret bredt :)
> Jeg vil derfor gerne fokusere på Ubuntu, da størstedelen af dem jeg skal
> snakke overfor ikke har så stor kendskab til emnet.
> Jeg vil gerne spørge Ubuntu-dk hvad der er af muligheder for at få sat
> merchiandise til rådighed?
> Jeg tænker på bannere, T-shirts og muligvis andre ting som kan spice stedet
> op. Jeg har også brug for CD'er til efter fordraget, så alle nysgerige kan
> komme op og få en med hjem.
>
> --
> Mvh
> Dennis Hilmar
> GPG Key fingerprint: CB3D D1B7 86BA D835 23D0  4752 B7AA 284E F70E 01AD
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>
>



Mere information om maillisten ubuntu-dk.