[ubuntu-dk] Hvad er der blevet af vores community?

Christoffer Kiilerich Nielsen eitreach at gmail.com
Søn Okt 4 19:23:03 BST 2009


Hej Community.

Idag var der møde, og ligesom de sidste par gange, var der godt og vel ingen
til stede.

Vi får ikke udrettet ret meget, hvis det kun er bestyrelsen som møder op -
og slet ikke kun den halve bestyrelse. Vi er kun mennesker, og vi har brug
for et samlet community's kræfter til at fuldføre de ting vi gerne vil.

Vi vil f.eks. gerne have et fedt Ubuntu Live!, til november - og vi har
muligheden for at gøre det utrolig fedt. Vi har fået en plads i et vaskeægte
storcenter, og derfor muligheden for første gang at komme ud til den helt
almindelige dansker.

Dette vil bare ikke blive til noget, hvis tre mand skal sørge for det. Vi
har BRUG for folks evner, talenter og tid. Ellers kan vi lige så godt lukke
og slukke.

Jeg er oprigtigt ked af at se den manglende deltagelse der finder sted lige
nu, og vil gerne høre fra Jer hvad årsagen er til dette. Jeg er ikke ude
efter at pege fingre ad folk - jeg vil bare gerne høre hvad vi måske kunne
gøre bedre, som en samlet enhed.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20091004/586793a4/attachment.htm 


Mere information om maillisten ubuntu-dk.