[ubuntu-dk] Kommende generalforsamling, samt foreningens fremtid

Ole Wolf wolf at home.blazingangles.com
Tor Maj 7 07:24:44 BST 2009


Christoffer Kiilerich Nielsen writes:
> « HTML content follows »
> Jeg ved ikke om det er meningen, men jeg synes at det bliver forbigået 
> mange steder at bestyrelsen som den er udformet idag, også har et ansvar - 
> og en række beføjelser. Alle beslutninger som tages på vores IRC-møder, 
> skal overholde vores vedtægter, det inkluderer vores forhold til 
> Canonical, samt dansk lovgivning - ellers kan bestyrelsen gå ind i sagen. 

Det, som efterlyses, er i første omgang en tydeligere beskrivelse af, hvad 
det er for foreningsorienterede aktiviteter, bestyrelsen skal påtage sig 
ansvaret for. En kontakt til Canonical m.v. er ikke nogen specielt udadvendt 
opgave; det ville f.eks. krav om koordinering af interviews, foredrag, 
arrangementer, aktiviteter, arbejdsprodukter, osv. være. Helt overordnet 
ligger en normal bestyrelses ansvar i at fastlægge strategierne for 
foreningens formål samt sikre gennemførelsen af disse strategier. Men det 
skal bestyrelsen åbenbart ikke her i foreningen, forstår jeg.

> Dette er hvad bestyrelsen er skabt til. Som nævnt tidligere, er 
> bestyrelsen blot brugere ligesom alle andre, og bør derfor ikke have ret 
> til at underkende resten af vores community, såfremt hvad der bliver 
> besluttet ikke strider imod vores vedtægter, vores forhold til Canonical, 
> og dansk lovgivning.

Hvis det virkelig er den generelle holdning, at bestyrelsen ikke skal have 
nogen anden funktion end dét, så har jeg svært ved at se, hvad jeg som 
medlem får ud af, at der eksisterer en forening. Jeg mener nemlig, at jeg 
godt på egen hånd kan lade være med at overtræde Canonicals retningslinier 
og den danske lovgivning.

> Når ejerskabet flyttes fra flertallet af brugere, til 
> et mindretal af brugere, ender vi med apati og splittelse - og det faktum 
> at vi vil degradere den ånd Ubuntu er blevet skabt i, som inkluderer et 
> fælles ejerskab af projektet.

Jeg fatter ikke, at du m.fl. kan se det som en svækkelse af ejerskabet. En 
bestyrelse er faktisk ejet af medlemmerne. Hvis noget kan bidrage med apati 
og splittelse i en forening, så er det da en karakterløs bestyrelse.

--Ole



Mere information om maillisten ubuntu-dk.