[ubuntu-dk] Kommende generalforsamling, samt foreningens fremtid

martin at martinpihl.dk martin at martinpihl.dk
Man Maj 4 13:44:47 BST 2009


>
> Hej alle sammen.
> Jeg skriver denne mail på baggrund af mine egne holdninger samt flere
> samtaler med forskellige folk i comunityet den sidste uges tid.
>
> Der er på søndag (om en uge) generalforsamling og i den sammenhæng
> tillader jeg mig at ruske lidt op i de gamle klude.
>
> pt har vi struktur af en forening med en meget flad struktur. faktisk så
> flad at der er flere der mener at selve bestyrelsen bare er en flot
> kransekage som skal være til stede grundet organisatoriske årsager.
> alt arbejdet i foreningen bliver lavet/vedtget ved irc-møderne hvor der
> plejer at være 1 eller maks 2 bestyrelsesmedlemmer aktivt til stede, og
> ofte ses det at disse kun har afsat maks en time til dette møde.

Det er rigtigt, og det er også tiltænkt, at foreningens bestyrelse ikke
skal være meget andet. Foreningens bestyrelse skal, som der står i
vedtægterne, være ansvarlige for økonomi og holde tilsyn med at
aktiviteter i foreningsregi afvikles inden for rammerne som fastsat af
generalforsamlingen.

Pointen med dette er at efterligne den gængse LoCo Team struktur som andre
verdens loco teams benytter, og så der ikke ligger for meget magt på
bestyrelsen og formanden, men at denne magt ligger hos
brugerne/medlemmerne selv.

>
> For ca. 14 dage siden afholdt foreningen et ubuntu live arrangement. en
> releaseparty for den nye version af ubuntu. vi skulle helt hen ca 3 uger
> før arrangementet og det var en person som ikke en gang på daværende
> tidspunkt var medlem af foreningen som skulle slå i bordet for at den
> sidste planlægning ikke blev udskudt til et endnu senere tidspunkt.
> til det omtalte arrangement ville man lave det lidt internt og med
> comunity'et i centrum, men samtidig var der 4 timers install-hjælp, samt
> 2 timers offentligt arrangement hvor programpunkter var beregnet på nye
> og fremmede og eventuelt kommende ubuntubrugere.
> Der var mig bevidst ikke en eneste ny bruger. ca 1/3 f de fremmødte var
> fra det lokale njlug og jeg ved ikke hvor mange af disse der er medlem
> af vores forening eller aktive i vores regi.

Det er ikke bestyrelsens ansvar at der afvikles aktiviteter, men det er
bestyrelsens ansvar at sørge for at aktiviteter i dette regi afvikles
korrekt.

At der ikke var flere til at organisere Ubuntu Live! skyldes manglende
deltagelse fra communityet generelt. Hvis Ubuntu Live! skal blive en god
og stor success kræver det flere og mere dedikerede hjælpere til det.

Det var heller ikke nye brugere, som var fokuspunktet for sidste Live!. Vi
diskuterede dette for længe siden, og vi valgte at vi ville prøve at lave
et arrangement som var fokuseret på community'et, altså de aktive folk. At
dette ikke var en stor succes, bl.a. fordi der ikke var nogen som kunne
lægge kræfter i marketing, og fordi der var blå himmel og 20+ grader, er
så en ting vi må lære af. Men et Live!-arrangement med communityfokus var
det oprindelig mål med det.

>
> Vores forening har mig bevidst på nuværende tidspunkt under 30
> medlemmer, og jeg har i indeværende kallenderår endnu intet synligt
> initiativ set til at opfylde foreningens mål nemlig at sprede ordet om
> ubuntu.

Det behøver man ikke være medlem for at gøre. Men det er heller ikke
rigtigt, at der ikke er lavet noget:

1. Ubuntu Live!
2. Open Office konference i Odense
3. Hjemmesideteam
4. Podcast/radio team
5. Interviews til medier

Tag fx sidstnævnte. Det var faktisk ikke muligt før vi havde en forening,
for før det havde medierne ikke et sted at gå hen.

> Jeg har i den seneste tid haft flere og lange samtaler med både
> nuværende medlemmer, tidligere medlemmer og folk som ikke er medlemmer
> af foreningen, og konklussionen på de fleste samtaler er at som tingene
> fungerer nu så er der på ingen måde nogen fordele eller for den sags
> skyld grund til at melde sig ind i foreningen. alle beslutninger tages
> på irc hvor alle (også ikke-medlemmer) kan ytre sig. og stemme. Selv
> foreningens økonomi rådes der over ved disse møder.

Det er også helt rigtigt. Og man kunne også godt indføre flere fordele ved
medlemsskab.

Men jeg er ikke enig i, at det kun skal være medlemmer som må bestemme.
Det er ikke i overensstemmelse med den måde som de fleste loco teams
administreres på, og jeg synes heller ikke det en udvikling, som er god.

En flad demokratisk struktur som vores er ret unik, og gør også at nye
aktive hurtigt føler sig inkluderet og føler ejerskab over projektet
'Ubuntu'.

>
> hvor vil jeg hen med det her?
> Jo foreningen er under et år gammel, jeg vil gætte på t der er nogle
> mennesker der har brændt for at dette skulle være en forening og har
> skønnet fordele og ulemper for dette. Nu har vi en forening men dem som
> har været med til at stifte foreningen de er på vej ud.

Det var primært mig og Søren (sbc) som skrev vedtægterne, og vi er da ikke
på vej ud??

Søren genopstiller til sin post, og selvom jeg træder tilbage som formand,
er jeg da ikke på vej ud. Min tid er mindre, og jeg vil gerne fokusere
mine kræfter andet sted end det organisatoriske.

Jeg tror det samme gælder for de andre...

>
> Der hvor vi er nu det er et vadested, og vi skal til at lave et valg.
> vil vi lade det fungere som det har gjort de sidste 4 måneder og derved
> (efter min mening) lade foreningen passe sig selv og formegentlig dø
> inden længe, eller skal vi komme i gang og tage endnu et skridt fremad ?

Jeg er helt enig i, at der gerne må ske noget mere. Vi er kommet langt det
sidste 1-1½, men der er brug for nogen/flere som kan skubbe
foreningen/LocO teamet videre herfra.

> Det er 2 vidt forskellige veje.
>
> Jeg har på wikkien skrevet mig på som om jeg stiller op til bestyrelsen.
> omk lidt når jeg er færdig med denne mail så går jeg ind og sletter mig
> selv på denne liste. i stedet for så stiller jeg op som formand.
>
> hvis man så stemmer på mig som formand så er det for at føre foreningen
> et skridt fremad. vi skal ud med budskabet om ubuntu. vi skal lave nogle
> releasepartys som trækker nye mennesker til. vi skal i medierne. vi skal
> have søsat nogle projekter som tager kegler og som dels når medierne,
> men også som får folkets opbagning.

Kanon. Det er det samme, som jeg selv har arbejdet for. Og i efteråret
hvor jeg havde meget mere tid end nu, lykkedes det os også at komme i
medierne rigtig mange gange.

Jeg stiftede sågar et marketingshold, men selvom der var en smule
aktivitet i det, så var det stadigvæk for lidt til at gøre en forskel. Der
kunne godt bruges nogen kræfter der.

> hvis jeg bliver formand kommer der til at ske ændringer der blandt andet
> kommer til at betyde at bestyrelsen skl være mere synlig. irc-møderne
> vil nærmere blive åbne bestyrelsesmøder, for jeg vil forvente at hele
> bestyrelsen dukker op til disse møder. Alle vil fortsat have tale og
> forslagsret (som hidtil) men da det i sidste ende er bestyrelsen der
> hæfter for beslutningerne der bliver truffet så vil bestyrelsen også i
> sidste ende have det sidste ord i visse spørgsmål.
> Jeg vil forvente at folk der stiller op til bestyrelsen er villige til
> at levere et stykke arbejde.

Jeg er imod at IRC-møderne skal være bestyrelsesmøder. Jeg synes ikke, at
bestyrelsen som sådan skal bestemme til de møder. Det vil også kræve en
vedtægtsændring, hvis setuppet bliver sådan, at det kun er bestyrelsen
eller de menige medlemmer som bestemmer til møderne.

Det er ikke en udvikling jeg synes er hensigtsmæssigt, og som jeg finder
ødelæggende for inddragelsen af nye aktive brugere!

Argumentet om "at da det i sidste ende er bestyrelsen der
hæfter for beslutningerne der bliver truffet så vil bestyrelsen også i
sidste ende have det sidste ord i visse spørgsmål" holder ikke helt, da
beslutninger skal foretages indenfor rammerne af vedtægterne og
generalforsamlingen, og bestyrelsen kan derfor stoppe aktiviteter og
beslutninger som går udover disse.

Jeg mener derfor ikke, at der grundlag for at beslutte, at bestyrelsen
skal godkende eller sanktionere alle beslutninger. Efter min mening, og
sådan som vedtægterne er udformet, skal det primært kun ske i tilfælde
hvor der er økonomi involveret..!

>
> Jeg ved godt at jeg har fat i et noget kontroversielt emne her, og folk
> der kender mig de ved at jeg har det med at sige min mening, og jeg er
> ikke bange for at sige ting som trænger til at siges. Det bunder blandt
> andet i en stor erfaring fra tidligere bestyrelsesposter, og tidligere
> foreningsarbejde blandt andet i foreninger med flere tusinde medlemmer
> og en omsætning på over en milion årligt. Jeg har været aktiv i DUF
> (dansk ungdoms fællesråd) som blandt andet administrere tipsmidlerne.

Jo jo, vi er flere som har masser af foreningserfaring.

Men det som der er den grundlæggende pointe med den struktur vi har her,
er at vi tager højde for den meget flade demokratiske Ubuntu-kultur, og
kobler den sammen med den skandinaviske foreningstanke hvor der er et
konkret og juridisk ansvar placeret, og hvor organisationstrukturen er
velkendt.

Hvis man vælger vejen frem med en topstyret forening, hvor alle eller
mange beslutninger skal sanktioneres af bestyrelsen, så er det mit
synspunkt, at man bevæger sig væk fra Ubuntu-tanken. Og det vil jeg gerne
advare imod, da en sådan struktur meget let kan blive grobund for
konflikter!

>
> Nu må vi jo se hvad der sker på eneralforsamlingen på søndag. Jeg er
> helt med på at dette kan blive en fløjkrig mellem 2 fløje, og nu må vi
> se hvad det ender med.
>
> Denne mail er dels for at ruskelidt op i folk, og ikke mindst ment som
> et oplæg til en debat om foreningens fremtid. Nu må vi se hvad det
> medbære.

Og debat er i sig selv aldrig, så længe det foregår i god ro og orden. Og
jeg er glad for, at der bliver reflekteret over strukturen, så der kan
arbejdes henimod en endnu bedre organisation og et endnu bedre community
:)

>
> hilsen michael jensen
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>





Mere information om maillisten ubuntu-dk.