[ubuntu-dk] Support i forbindelse med Ubuntu 8.10

Martin Pihl martin at martinpihl.dk
Lør Okt 25 20:02:50 BST 2008


Hej alle

Nu er der ikke mange dage, til Ubuntu 8.10 udgives. Og traditionen tro 
får Ubuntu garanteret masser af opmærksomhed i den periode. Vi vil helt 
sikkert se, som vi har gjort de foregående år, at det store fokus på 
Ubuntu lige omkring udgivelsen giver ekstra mange bseøgende, og ikke 
mindst ekstra mange folk som gerne vil /prøve/ Ubuntu.

På http://ubuntudanmark.dk har statistikken for de sidste 4 releases 
talt sit tydelige sprog: Der er rigtig mange ekstra besøgende i ugerne 
efter et release. Og også på antallet af forumindlæg plejer vi meget 
tydeligt at kunne mærke en ny Ubuntu-version.

Det samme vil helt sikkert gøre sig gældende denne gang også, og selvom 
der er nogle fantastiske gode og engagerede supportere på forummet og på 
IRC, vil jeg gerne komme med en lille opfordring:

*I forbindelse med udgivelsen torsdag og en 2-4 uger efter det, hvis man 
har lidt tid og overskud, så tag og hjælp de nye brugere samt de gamle 
supportere på http://ubuntudanmark.dk/forum samt på #ubuntu-dk @freenode.*

Vi har det største antal Ubuntu-brugere nogensinde, og effekten er 
selvforstærkende: Jo flere der bruger der er, jo mere opmærksomhed får 
Ubuntu, og jo flere vil efterfølgende prøve det. Så vi får brug for, at 
ekstra mange vil give en hånd med, når nye brugere lander i vores 
community den næste måneds tid.

Med venlig hilsen
Pihl



Mere information om maillisten ubuntu-dk.