[ubuntu-dk] Sammendrag af ubuntu-dk, Vol 41, Udgave 7
Martin Pihl
martin at martinpihl.dk
Lør Okt 18 16:43:04 BST 2008
Jeg synes, det er en *rigtig* god ide med en plan et år-halvandet frem.
Et halvt år til at lave arrangementet er virkelig i underkanten, hvis
man ligesom denne gang kun er et par stykker til at gøre det. I det
halve år skal man også tage 2 måneder væk pga universitetsstuderendes
sommerferie.
Og selvom der helt sikkert fremover vil være flere, som deltager i
planlægningen, så vil arrangementerne også blive yderlige komplekse.
Tænk bare på hvad der er sket fra 7.10 i Kbh til 8.04 i Århus og så 8.10
i København igen. Så vidt jeg husker var der kun en håndfuld mennesker
eller to samlet til 7.10 på en café i Kbh. Til 8.04 i Århus var der 50
mennesker, foredrag og frokost, og til 8.10 kommer formentlig også 50+
personer samt journalister, samt vi har 10k i sponsorat. Og selvom det
måske nok kan blive mindre en enkelt gang eller to, så er mønstret tydeligt.
Med andre ord så giver de nye og mange muligheder også et større behov
for at planlægge i længere tid, og at fordele planlægningsbyrden ud på
flere mennesker.
Hvis vi har en fast 'Ubuntu Live!' mailingliste, så kan vi have en
stabil kerne af erfarne festplanlæggere til at deltage i listen, mens
den nødvendige deltagelse af lokale personer vil begrænse sig til kun at
omhandle de fysiske dele i arrangementet. Som minimum altså. Altså et
decideret 'Live!-team' ligesom vi har docu-team, translator-team osv.
En sådan måde at strukturere planlægningen vil også give bedre
mulighmuligheded for de der er interesserede i at deltage i
planlægningen, selvom Ubuntu Live! ikke nødvendigvis lige skal holdes i
deres by.
_Jeg vil derfor foreslå_, at vi som udgangspunkt kender de næste to
lokationer. Og for at gøre det lidt mere interessant (og nu tænker jeg
også i marketing), så besluttes den næste lokation når Mark Shuttleworth
annoncerer navnet på den næste Ubuntu version. Og at rækkefølgen som
udgangspunkt følger Niels's forslag, men samtidig er åben for ændringer,
hvis en anden by fx ønsker at lægge billet ind på arrangementet, og at
community'et synes det er en god ide.
Det betyder, at vi kender lokationen for 8.10 Intrepid Ibex, og at vi
skal hurtigst muligt beslutte lokationen for 9.04 Jaunty Jackalope. Når
Shuttleworth senere annoncerer navnet på 9.10, beslutter vi på et IRC
mødet lokationen for dén udgivelse.
/Martin
Niels Kjøller Hansen wrote:
> 2008/10/18 Søren Nielsen <nebulus at n-crypt.dk>:
>
>> Carsten Agger skrev:
>>
>>>> <8.04>: Århus
>>>> 8.10: København
>>>> 9.04: Aalborg
>>>> 9.10: Odense
>>>> <10.04>: København
>>>> 10.10: Århus
>>>>
>>> .... det kunne vi for min skyld gerne vedtage allerede nu ...?
>>>
>> Jeg synes måske nok det er lige friskt nok at planlægge to år frem i
>> tiden. Synes blot vi skal tage det fra gang til gang og evt. gerne som
>> nu hvor vi aftaler udgivelse og udgivelse+1.
>>
>> Men på den anden side vil jeg ikke stå i vejen for folk der rent faktisk
>> har tid og lyst til at "male cykelskuret" :)
>>
>
> Nu er cykelskure ellers min specialitet :-)
>
> Men det var også mere tænkt som en måde så folk ikke pludselig
> begynder at brokke sig over Københavneri eller modsætningen. Hvis der
> er besluttet nogle grundregler, så kan man undgå lidt whining senere
> (sikkert ikke alt). Det var tænkt som en nogenlunde fordeling, snare
> end en masterplan frem til 2012.
>
> Men Ad-hoc er som sagt også en fin mulighed.
>
>
Mere information om maillisten ubuntu-dk.