[ubuntu-dk] Ubuntu Live - Hvordan gik det?

Kenneth Poulsen kenneth.poulsen at gmail.com
Ons Nov 5 18:06:16 GMT 2008


Tak for et glimrende arrangement!

Jeg er ganske enig med zenmester... og uddyber lige lidt, hvordan jeg
oplevede det.

Overordnet set var hele arrangementet meget velorganiseret og godt styret.
Tidsplanen blev i store træk fulgt, og kun det sidste indlæg skred ud over
tidsgrænsen.
CBS er jo et fantastisk sted at holde den slags.

Jeg så alle indlæg i KPMG Auditoriet, men var kun en hurtig tur forbi
auditoriet hvor install og support foregik. Jeg nåede dog at opsnuse en god
stemning af hjælpsomhed og masser af ekspertise.

Kort evaluering (IMHO):

(Nyheder i Intrepid Ibex)
Det var dejligt at høre Niels Kjøller Hansen's smittende engagement omkring
den nyeste version af Ubuntu.
Vi fik hovedlinierne i indholdet af denne release.
Personligt kunne jeg godt have brugt lidt mere uddybning, og måske også lidt
omkring de kendte udfordringer i 8.10, men Niels fik skudt os rigtig godt
igang!

(Ubuntu Danmarks Community)
Søren Bredlund Caspersen fik placeret det Danske community på verdenskortet.
Det var spændende og jeg fik et par af brikkerne endnu mere på plads i den
store organisation.
Søren benyttede også lejligheden til at sælge billetter til Foreningen af
Danske Ubuntubrugere - jeg købte straks...;-)
Jeg håber at rigtig mange valgte at melde sig ind - ellers kig her:
http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=24&t=3644

(10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter)
Martin Pihl leverede et rigtig godt og spændende indlæg, som inspirerede mig
meget. Udover de mange mere eller mindre officielle *buntu varianter,
væltede det ud af Martin med masser af spændede alternative distributioner
baseret på Debian.
Indlægget kunne måske hedde 1200 distroer på 1200 sekunder...;-)

(Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux?)
Phillip S. Bøgh gav et dejlig engageret indlæg omkring hvad anvendelsen af
Linux kan gøre for miljøet. Jeg må ærligt erkende, at jeg fik een på
opleveren, da PC-lossepladserne - og deres indvirkning på miljøet i Kina -
tonede frem på skærmen.
Jeg fik sat Linux lidt mere ind i et miljøperspektiv, hvor også overvejelser
omkring strømforbrug, hvordan man får Linux til at performe bedst muligt på
ældre hardware og andre aspekter indgik.
Phillip inviterede til workshop omkring emnet senere, og det kunne være
interessant at høre lidt mere om dette her...?
Læs mere på: http://www.fairdanmark.dk/

(Open Office 3.0, features og tips)
Leif Lodahl - Danmarks største IT-hippie? - som vi oplevede i den
fremragende DR1 udsendelse i sidste uge:
http://www.dr.dk/DR1/penge/2008/10/29103712.htm
gav en brændende præsentation og demo af seneste skud på Open Office
stammen.
Det var spændende at følge og især at opleve Leif med stort engagement
fortælle om dokumentformater, synonymordbog o.m.a.

Jeg nåede desværre ikke afslutningen på dagen og workshops, men glæder mig
til at høre lidt om dette også...;-)

En stor tak til bestyrelse, foredragsholdere og frivillige som gjorde et
super stykke arbejde med dette arrangement.

Dette var mit første Ubuntu Release Party, men helt sikkert ikke det sidste!



Mange (K)Ubuntu hilsner
Kenneth Poulsen
(IRC: KennethP)


On Tue, Nov 4, 2008 at 6:56 PM, Christoffer Kiilerich Nielsen <
eitreach at gmail.com> wrote:

> Hej folkens.
>
> Jeg var ikke til stede, og er en smule nysgerrig efter at høre hvordan det
> gik - bedre end sidst? Var der flere nye brugere? Et par referater af de
> forskellige oplæg? Al den jazz.
>
> Mvh.
> Christoffer
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>
>


Mere information om maillisten ubuntu-dk.