[ubuntu-dk] IRC mødepunkter

Jesper Jarlskov jesper at jarlskov.dk
Man Dec 29 16:10:40 GMT 2008


Hey

Det kunne ihvertfald være lækkert at få lidt mere struktur på møderne da 
meget af det idag er støj. Mht. 3 vil det i givet fald blive nødvendigt 
at have valg af dirigent/ordstyrer sammen med valg af referent.
Men gode pointer.
Jeg ved ikke om vi også skal have lidt mere struktur på opsummeringen af 
hver møde.
F.eks. synes jeg godt at det kunne være referentens job at gøre klar til 
næste møde, dvs. gå på https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/M%C3%B8der og 
opsætte dagsorden til efterfølgende møde, og tilføje punkter som der har 
været enighed om at udskyde.
Jeg synes tit det opdages i sidste øjeblik at der ikke er lavet 
dagsorden eller lignende, og der er generelt ikke så meget styr på det 
efter min mening.
F.eks. står sidste onsdagsmøde, som blev aflyst, stadig som "næste møde".

Jesper Jarlskov


Martin Pihl wrote:
> Hej alle
>
> Indimellem har vi nogle punkter på IRC møderne, som er mere eller mindre
> kontroversielle, eller som kræver diskussion før en beslutning kan tages.
>
> Det kan være en langsommelig og frustrerende proces at lade 10-20 mand
> diskutere disse punkter på IRC. Jeg vil derfor foreslå et par
> møderegler, som kan gøre IRC møderne mere struktureret, så vi kan nå
> mere til dem:
>
> *1)* IRC møderne bliver brugt til at _beslutte_ punkter. Hvis punktet
> ikke kræver belsutning, skal punktet markeres med *[debat]* på
> dagsordenen. Hvis der er debatpunkter på dagsordenen, skal der tages
> stilling til, hvor lang tid der må bruges på dem (de ikke lægger beslag
> på hele mødet).
>
> *2)* Punkter der kræver en beslutning af IRC mødet skal være sat på
> dagsordenen mindst én uge inden mødet, og _skal_ være lagt ud til
> diskussion på mailinglisten til diskussion ligeledes en uge inden mødet.
>
> *3)* Ved diskussionspunkter styres taletid af dirigenten/ordstyren, og
> ønske om taletid markeres med ! (udråbstegn). Der opfordres til at man
> forbereder sit svar til når man har ordet.
>
> *4)* Møderne starter kl. *16.00*. Ikke 16.05, ikke 16.10 men *16.00*. Så
> vær der 15.55...
>
> Er der opbakning til disse punkter, og er der andet, som man ønsker vi
> tager omkring mødekulturen?
>
>
> Pihl
>   




Mere information om maillisten ubuntu-dk.