[ubuntu-dk] Temamåned om fri/open source software

Carsten Agger agger at c.dk
Tor Sep 27 15:56:11 BST 2007


On 9/27/07, Jimmy Merrild Krag <jimmy.merrild.krag at mail.dk> wrote:
> Er jeg den eneste der synes at så længe Nvidia (og andre producenter)
> laver gode drivere til Linux, så behøver de ikke være frie?
> Jeg synes generelt den der med at det hele SKAL være åbent er en lige
> lovlig skræmmende én at komme med, og hvorfor skal det være "modstand"?
> Er Ubuntu's filosofi ikke at vi arbejder sammen til hinandens bedste, og
> at der skal være et valg? Det skal være for mennesker, ikke mod mennesker.
>
>
Jeg er selv ultimativ pragmatisk, og kan godt se nødvendigheden af at
inkludere proprietære drivere til f.eks. 3D-grafik og trådløs, hvis
det er det eneste, der er tilgængeligt.

Men ultimativt er det dårligt, at producenterne ikke vil offentliggøre
specifikationerne på deres hardware. De burde forhåbentlig konkurrere
på at være dygtigst og smartest, ikke på at nægte at forklare, hvad
deres egne produkter egentlig kan?

Jeg mener: Jeg tror ikke, det ville skade NVIDIA at udsende drivere
under GPL, eller lade kerneudviklerne lave sådanne. ATI har lige
bekendtgjort, at de vil udsende deres drivere under GPL, og Nvidia vil
formentlig følge efter før eller senere.

Så ja, du har ret i, at vi som forbrugere godt kan være pragmatiske
omkring, hvad der skal til for at  få vores computere til at virke;
men omvendt er det også godt, at der er nogen, der presser på, for
dybest set er det ikke logisk, at det ikke er muligt at lave drivere,
fordi det åbenbart skal være en hemmelighed, hvordan vores egne
computere egentlig virker ...




-- 
http://www.modspil.dk
- fordi tiden kræver et MODSPIL!



Mere information om maillisten ubuntu-dk.