[ubuntu-dk] Medlemskab - kan vi kalde det noget andet?

Carsten Agger agger at c.dk
Tor Dec 6 17:38:09 GMT 2007


-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Mads Chr. Olesen wrote:
> tor, 06 12 2007 kl. 16:36 +0100, skrev Søren Bredlund Caspersen:
>> Jeg har ikke lige nogle bud selv, men kunne vi måske ændre
>> formuleringen væk fra medlemskab og over til noget andet som ikke kan
>> misforstås?
> 
> Hvad med "anerkendelse" eller "respekt"?
> Som i:
> "Søren's arbejde er blevet anerkendt af Ubuntu-dk" eller
> "Søren's arbejde har givet respekt fra Ubuntu-dk"?
> 

Der er lidt mere i det end bare anerkendelse eller respekt: En vigtig
del af kravet til "medlemskab" lige nu er, at man har en profil på
Launchpad og har underskrevet Ubuntu Code of Conduct.

At man har underskrevet denne indebærer ganske vist ikke rigtig noget
juridisk, men det indebærer, at man har vedkendt sig principperne bag
Code of Conduct og er villig til at blive hængt op på det, hvis man på
et eller andet tidspunkt begynder at opføre sig "træls" og i modstrid
med CoC.

I stedet for "medlemskab" kunne vi tale om en "kernegruppe", hvor man
altså har stemmeret til IRC-møderne og som sådan er "medlemmer", blot
man dukker op, men skal have underskrevet CoC på Launchpad, have en
Wiki-side og kunne pege på en eller anden form for aktivitet, man har
udført.

En sådan "kernegruppe" med så eksplicitte optagelseskrav kan også værne
mod to typer "angreb". For det første fra anonyme "trolls", som måske
kunne dukke op og skrive alle mulige ting og så føle sig uretfærdigt
behandlet når det blev påtalt, fordi vi "alle har samme stemmeret"; for
det andet fra forsøg på "fjendtlig overtagelse" ved, at en hel masse nye
 pludselig dukker op til et IRC-møde og trækker LoCo-gruppen i en anden
retning (hvis denne gruppe går hen og bliver en stor succes, kunne der
være en reel risiko for begge dele).

En "kernegruppe" af folk, der har underskrevet CoC, og som deltager
under deres rigtige navn (og altså ikke anonymt) kunne udstyres med en
kompetence til f.eks. at have det afgørende ord i tilfælde af uenighed;
dette vil ikke medføre en "lukkethed", for hvis man gerne vil være med
her, er det jo bare med at være lidt aktiv og underskriver CoC, men det
vil medføre en "kvalitetskontrol":

De mennesker, der evt. ikke har lyst til at deltage under eget navn
eller hænges op på CoC sorteres fra.

hilsen Carsten
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.4.6 (GNU/Linux)

iD8DBQFHWDOBletyW1YzdSERAof0AJ0VOpOR7Pg+MRqk8o1FIu5Cu0a+4wCgjscJ
EGihT607fU5jI6GImciFgpk=
=W81s
-----END PGP SIGNATURE-----



Mere information om maillisten ubuntu-dk.