ubuntu-dk Firefox startsiden - små rettelser
Niels Kjøller Hansen
niels.k.h at gmail.com
Man Apr 17 09:11:38 BST 2006
søn, 16 04 2006 kl. 20:31 +0200, skrev M.P.:
> Hej. Dette er min første mail til postlisten, så jeg håber den kommer
> frem :-)
>
> Att: Lasse Nielsen.
>
> Jeg har kigget lidt på din oversættelse, rettet enkelte stavvefjel,
> ændret "community" til "fællesskab" hvilket jeg mener er den danske
> version, rettet "Mailing Listene" til "postlisterne" hvilket er den
> danske version og ændret en del store forbogstaver til små for at få
> dem til at passe bedre ind i typisk dansk typografi.
Jeg sad og kiggede lidt på det i går aftes. Jeg har dog to indveninger,
en lille og en stor:
Det er rigtigt nok at ordet community kan oversættes til fællesskab, og
det vist nok er det som nogen har valgt at skulle være den officielle
oversættelse.
Jeg vil dog gerne påpege, at begrebet community er et meget bredt ord,
og kan bruges om mange forskellige ting. Bl.a. dækker det også over et
begreb som samfund, der er noget lidt andet end fællesskab.
Normalt (inden for socialgeografi, som jeg har haft nogle kurser i),
deler man op i fællesskab og samfund (og flere ting, men det er for
meget lige nu), alt efter karakteren af kontakten mellem medlemmerne. Et
fællesskab kender alle medlemmer i princippet hinanden, og har relativt
daglig kontakt. Et samfund er mere formelt, regelbaseret, og det er ikke
et krav at alle kender hinanden, men at man alligevel har en eller anden
samhørighedsfølelse.
Folk med mere forstand på begrebet end mig kan sikkert komme med tusind
rettelser og udvidelser til min mandag-morgen afhandling om
community-begrebet, men min pointe er at jeg synes at det i de fleste
tilfælde er mere korrekt at tale om Ubuntusamfundet, end om
Ubuntufællesskabet (med eller uden bindestreg).
Derudover mener jeg at det hedder Ubuntuprojektet, og ikke Ubuntu
Projektet.
Det var bare min 10-øre.
mvh
Niels Kjøller Hansen
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, blevet fjernet...
Navn : ikke tilgengelig
Type : application/pgp-signature
Størrelse : 191 bytes
Beskrivelse: Dette er en digitalt underskrevet brevdel
URL : https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20060417/529df555/attachment.pgp
More information about the ubuntu-dk
mailing list