Jeg stiller som bekendt op til bestyrelsen, og det er kun god skik at give en forklaring.

Først og fremmest hedder jeg Christoffer Kiilerich Nielsen, er 23 år gammel, og har en pokkers masse fritid, som jeg forsøger at bruge på vores community - dette har jeg gjort i et par år nu, efterhånden - mest på forum, hvor jeg efter nogen tid blev redaktør, og senere hen administrator.

Igennem de opgaver har jeg lært vores community at kende, og de brugere det består af - og jeg har forsøgt at yde til det community, igennem dette organ som jeg kunne, med de idéer og tanker jeg nu engang har - efter bedste evne. Det har været spændende opgaver - at mægle, at skabe idéer, at forsøge at samle vores brugere i samarbejde og positivitet - og jeg nyder det. Det er ikke altid bølgerne går lige lavt - men vi er altid kommet stærkere ud på den anden side. Vi er et stærkt community.

Jeg går meget op i at vores community er respektabelt, og at det fungerer for alle slags brugere. Jeg går meget op i tone, respekt og stemning - ikke bare på forum, men også igennem vores andre organer, såsom IRC, hvor jeg har forsøgt at få indført nogle af de tiltag jeg har stået for på forum, såsom afstandtagen til piratkopiering og licensbrud - som bestyrelsesmedlem vil jeg fortsat stå for de ting. Jeg vil gøre mit for at vores forening og community forbliver respekteret og solidt, og i hænderne på brugerne, og at vi i Ubuntus ånd fortsætter med at udvikle os positivt i denne retning.

Det betyder at vi fortsat skal have et godt forhold til Canonical og det internationale community. Det betyder at vi skal bibeholde vores flade LoCo-struktur, og at vi ikke skal begynde med at køre sololøb og blive konfrontatoriske, blot fordi nogle mener at det vil være mere effektivt - på bekostning af vores fælles ejerskab og ånd. Det må ikke ske - og det vil jeg kæmpe for at det ikke gør.

Det vil jeg også gøre hvis jeg ikke bliver valgt. Jeg mener dog, at jeg har noget at bidrage med til bestyrelsen - og jeg håber at I vil vise mig den tillid, at give mig det ansvar det er at være med. Jeg er på ingen måde bange for ansvar.

Sidst men ikke mindst - god vind til jer alle på søndag. Det bliver en heftig forsamling. :)