[ubuntu-dk] Fra en Newbie: Ønsker at køre Ubuntu fra en USB-stick uden at der sker nogen installation af noget på min harddisk

Folmer Fredslund folmerf at gmail.com
Tir Jan 24 08:07:03 UTC 2017


Hej Gerd,

Som Martin skriver, så får du ikke et godt indblik i hvordan Ubuntu 
(eller en anden linux distribution) kører hvis du ikke installerer det 
på den lokale harddisk, men vælger at køre det fra en USB port.

Du skriver desværre ikke noget særligt om computeren andet end at det er 
en bærbar og den er gammel. Pavilion mærket fra HP har alle mulige 
konfigurationer.
Så information om CPU og RAM kunne være godt at få med. evt hvilken 
slags harddisk der er i, men jeg regner med det er en 5400 rpm.

Jeg ville anbefale dig at forsøge med en lidt ældre version af en linux 
distribution, f.eks Lubuntu 14.04 som kan hentes her:
http://lubuntu.me/downloads/

Det kommer meget an på hvad du har af hardware, og som sagt så ved vi 
ikke noget. Windows Vista's krav går helt ned til en 800Mhz computer med 
512 MB ram
https://support.microsoft.com/en-us/help/919183/system-requirements-for-windows-vista

Det burde Lubuntu kunne klare, se f.eks her:
https://wiki.ubuntu.com/Lubuntu/AdvancedMethods

Mht dit forsøg med installation:
Jeg tvivler på at der er forsøgt installeret noget med mindre du 
udtrykkeligt har bedt om det.

Jeg håber dette hjælper dig lidt på vej,

mvh
Folmer


On 2017-01-24 08:11, Martin Ravensholt wrote:
> Du bør under alle omstændigheder installere Ubuntu (eller en anden 
> variant der af) på harddisken.
> Ubuntu performer ikke særlig godt fra USB, og du vil umiddelbart miste 
> dine ændringer ved hver eneste reboot (installationen er ikke 
> persisteret).
>
> Umiddelbart vil jeg også anbefale, at du - i stedet for Ubuntu 
> (Unity), kigger på Ubuntu MATE, Linux Mint MATE/Cinnamon, ZorinOS, 
> Manjaro eller Antergos.
> Manjaro og Antergos er basseret på Arch Linux - og begge det man 
> kalder "Rolling Distro" - dvs. at når først de er installeret, vil de 
> fortsætte med at virke i al evighed (teoretisk).
> Personligt foretrækker jeg Ubuntu MATE på ældre maskiner.
>
> God fornøjelse :)
>
>
> 2017-01-23 23:35 GMT+01:00 Gerd Nielsen <gerd at nonbohegn5.dk 
> <mailto:gerd at nonbohegn5.dk>>:
>
>     Jeg har en gammel bærbar HP Pavillon. Oprindelig med Windows Vista
>     - nu med Windows 7.
>
>     Den kører så langsom, at den ikke kan bruges. Jeg har arbejdet to
>     uger på at gøre den brugbar, men har nu opgivet. Desuden bevirkede
>     installationen af Windows 7, at den ikke kunne finde den
>     indbyggede enhed til Wifi. Har forsøgt at finde en driver hos HP,
>     men de har tilsyneladende ikke en driver til Windows 7.
>
>     Det var jammeren! Nu vil jeg gerne prøve at køre den med Ubuntu,
>     inden jeg kasserer den. Foreløbig fra en USB-stick, da der ikke er
>     meget plads på harddisken til en Ubuntu-installation. Jeg fandt på
>     www.ubuntu.com <http://www.ubuntu.com> en vejledning:  How to
>     create a bootable USB stick on Windows. Der står, at man skal
>     bruge en 2GB USB-stick, og jeg fulgte omhyggeligt vejledningen
>     (brugte bl.a. Rufus USB installer). Alt gik glat, og jeg ændrede i
>     BIOS'en, så computeren startede op med USB først.
>
>     Men på et tidspunkt går opstarten af Ubuntu galt. Den går i
>     tekst-mode, og der kommer en række fejlmeddelelser. For mig ser
>     det ud, som om der forsøges at installere noget på harddisken
>     (hvilket jo ikke var meningen), og det går galt.
>
>     Nu er det så, jeg tænker: Er en USB-stick på 2 GB alligevel for
>     lille til, at man kan køre Ubuntu fra den, så det er nødvendigt at
>     installere noget på harddisken? Kan jeg i så fald undgå det ved at
>     købe en større USB-stick? Eller vil der under alle omstændigheder
>     blive installeret noget på harddisken? Og hvorfor går det i øvrigt
>     galt? Der har aldrig været problemer med harddisken. Eller tager
>     jeg fejl: fejlmeddelelserne handler om noget helt andet?
>
>     På forhånd tak, hvis nogen gider beskæftige sig med mit problem
>
>     Gerd
>     ----------------------------------------
>     Gerd Nielsen
>     Tlf: 5196 5233
>     e-mail: gerd at nonbohegn5.dk <mailto:gerd at nonbohegn5.dk>
>     Adresse: Nonbo Hegn 5, 8800 Viborg
>
>     --
>     ubuntu-dk mailing list
>     ubuntu-dk at lists.ubuntu.com <mailto:ubuntu-dk at lists.ubuntu.com>
>     https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>     <https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk>
>
>
>
>

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20170124/4254978e/attachment.html>


Mere information om maillisten ubuntu-dk.