[ubuntu-dk] Reklamer på forumet

Nicky Thomassen nicky at aptget.dk
Lør Jan 4 09:57:35 UTC 2014


On Fri, 03 Jan 2014 23:19:18 +0100
Carsten Agger <agger at modspil.dk> wrote:

> On 01/03/2014 10:53 PM, Nicky Thomassen wrote:
> 
> > Hvis det er stemning for det, så ville jeg gerne skrive til
> > Version2 og DR, og hører dem, om de er
> > interesseret i sådan en historie her. Sandt at sige, så synes jeg
> > Google går over stregen, og hvem ved, andre er måske enige, og vil
> > gerne høre om det. Med venlig hilsen Nicky
> 
> Det er en god idé.
> 
> Har Google givet nogen begrundelse for, at de har lukket for
> reklamerne? Umiddelbart er det en meget mærkelig ting at gøre.

Den samlede korrespondance, som har fundet sted, dækker kun over 3
beskeder. D. 25/12 ville jeg opgøre vores indtægter for 2013, men kunne
se at reklamekontoen var blevet suspenderet. Vi tjekker ikke alle
foreningens mailadresser jævnligt, så vi havde ikke set beskeden fra
Google, sendt d. 15/11:

"Hej

Vi tilstræber med vores annonceringsprogrammer at skabe et online
økosystem, der giver fordele for både udgivere, annoncører og brugere.
Derfor er vi nogle gange nødt til at skride ind over for konti, hvor
den adfærd, der udvises over for brugere eller annoncører, kan have
negativ indvirkning på opfattelsen af dette økosystem. I dit tilfælde
har vi registreret ugyldig aktivitet i din AdSense-konto, og den er
derfor blevet deaktiveret.

Vi kan kun give begrænsede oplysninger vedrørende den konkrete
overtrædelse, du har gjort dig skyldig i. Vi har forståelse for, at det
kan være frustrerende for dig, men vi har truffet disse forebyggende
foranstaltninger, fordi personer, der bevidst overtræder vores
politikker, kan bruge disse oplysninger til at omgå vores
registreringssystemer.

I nogle tilfælde er udgiverne villige til at foretage væsentlige
ændringer med henblik på at råde bod på overtrædelsen og overholde
AdSense-programpolitikkerne (google.com/adsense/policies). Vi tilbyder
derfor en appelprocedure, så vi eventuelt i fællesskab kan finde en
løsning på problemet. For at hjælpe dig med denne procedure har vi
lavet en liste over de primære årsager til kontolukning. Du kan
gennemgå listen her, inden du indsender en appel:
http://support.google.com/adsense/bin/answer.py?answer=2660562. Sørg
for at medtage en grundig analyse i din appel, som du kan indsende på
adressen
https://support.google.com/adsense/bin/request.py?contact_type=appeal_form,
hvorefter vi følger op på sagen.

Vi takker for din forståelse.
Google AdSense-teamet"


Lig mærke til bredden af deres brugspolitik, som dækker alt fra
bevidst snyd, til dårligt lavet hjemmesider. Vi har i øvrigt ikke lavet
nogen ændringer på hjemmesiden i mange måneder, og ingen af os med
adgang til reklamekontoen, har brugt den for nylig.

Jeg sendte det her som svar, d. 26/12

http://ubuntudanmark.dk/filer/go.png


D. 1/1 fik vi så

"Hej!

Tak for din anmodning. Vi sætter pris på de yderligere oplysninger, du
har leveret, samt din fortsatte interesse for AdSense-programmet. Efter
at vi har gennemgået dine kontodata omhyggeligt igen og gennemlæst din
feedback, har vores specialister bekræftet, at vi ikke kan genåbne din
AdSense-konto.

Når vi har truffet en beslutning vedrørende din appel, vil yderligere
appeller måske ikke blive overvejet, og vi kontakter dig måske ikke
igen. Bemærk! AdSense-udgivere, hvis konti deaktiveres pga.
overtrædelse af vores vilkår og betingelser, er ikke kvalificerede til
yderligere deltagelse i AdSense. Derfor kan du måske ikke åbne nye
konti.

Konti, der er deaktiveret på grund af ugyldig klikaktivitet, får
hverken yderligere betalinger eller genudstedelse af tidligere
betalinger. Din udestående saldo og Googles del af indtjeningen
refunderes begge fuldt til de berørte annoncører. Tak for din
forståelse i denne sag.

Vi kan forstå, at du ønsker flere oplysninger om din kontoaktivitet. Da
vi skal beskytte vores ophavsretligt beskyttede registreringssystemer,
kan vi ikke give detaljerede oplysninger til vores udgivere om deres
kontoaktivitet."


Og det er åbenbart det. Vi får lukket kontoen, og for alt hvad vi ved,
så er det fordi en eller anden bevidst, får det til at se ud som om, at
vi fusker med reklamerne. Google vil ikke oplyse hvorfor, men giver os
nådigst mulighed for at bevise, at vi ikke har brudt deres brugspolitik.

Det er især den sidste del der irriterer mig, for som offentlig
hjemmeside, bliver vi åbenbart stillet til ansvar for, hvad de besøgende
foretager sig på hjemmesiden, i forbindelse med Google. Og som om det
ikke var nok, så skal vi afværge problemet (som vi ikke kan få at vide
hvad er), og bevise overfor Google, at det ikke var os som ejere af
hjemmesiden, der brød deres brugspolitik, og (som jeg læser det)
garantere at det ikke vil ske igen.

Hvordan skal vi nogensinde kunne sikre deres reklamer mod misbrug på en
offentlig hjemmeside?

Der er dog et problem mere, og det dækker Googles minimumsbetaling, som
er på 600,- i Danmark

https://support.google.com/adsense/answer/154018?hl=en

Som de skriver i den anden henvendelse

"Din udestående saldo og Googles del af indtjeningen refunderes begge
fuldt til de berørte annoncører."

Uden adgang til kontoen, kan vi ikke se hvor mange penge vi havde
optjent, og vi ved dermed ikke om Google har beholdt 5,- eller 500,-.
Søren og Christian kan lave et estimat, som er basseret på hvor ofte vi
plejer at få udbetalt reklamepenge, og hvor længe der var gået fra den
sidste udbetaling, til at Google suspenderede kontoen.

Hvis jeg går til medierne med historien, så kunne sådan et estimat være
godt at have med.

Med venlig hilsen Nicky



More information about the ubuntu-dk mailing list