[ubuntu-dk] IRC møde mandag d. 30. september

Søren Bredlund Caspersen soeren.b.c at gmail.com
Man Sep 16 20:21:04 UTC 2013


2013/9/15 Nicky Thomassen <nicky at aptget.dk>:
> Sun, 15 Sep 2013 11:08:03 +0200 skrev Søren Bredlund Caspersen
> <soeren.b.c at gmail.com>:
>
>> Vi skal bl.a. tale om vores status som godkendt LoCo team.
>> Vi når nok ikke at få vores godkendelse forlænget, så vi mister nok
>> vores status som godkendt LoCo team indenfor et par dage.
>
> Sådan af ren nysgerrighed, hvad slags konsekvenser vil(le) det få? Skal
> vi så skifte logo på hjemmesiden (p.t. er det "ubuntu denmark loco
> team") og den slags, og hvad med ting som denne e-postliste og IRC[1]?

Det vil i den forbindelse ikke få nogen konsekvenser.
Alle LoCo teams har adgang til mail-liste, irc osv.

Men "godkendte" LoCo teams får bl.a. DVD'er (til LTS udgivelser),
nogle gange bøger og andet merchandise.


> Jeg kan ikke huske, om jeg har luftet tanken mere officielt, men er det
> automatisk givet, at foreningen er et officielt LoCo-team? Ikke at jeg
> nødvendigvis mener, at vi skal melde os ud af klubben[2], jeg er bare
> nysgerrig.

Med et kig på foreningens vedtægter, så ja. Det er givet.

> Med hvad der virker som en vigende interesse, så kunne det måske give
> mening, at sprede vingerne ud[2], og prøve at ramme Linux generelt, i
> stedet for Ubuntu specifikt. Der er fx ikke at dansk Debian forum,
> ligesom der vist igen ikke er et dansk Mint forum. Jeg kender ikke
> status på de andre Linux'.

Hvis du / vi har tid og overskud til at få løbet et
DebianDanmark.dk/forum eller lignende i gang, så kunne det da være
fedt, og jeg ser ikke noget problem i at få det hosted på vores
server.

Men en af grundene til at jeg er glad for Ubuntu er at det 'fjerner'
valg for almindelige brugere.
Hvis vi skal 'sælge' Linux til den gennemsnitlige dansker, så har vi
tabt dem, hvis vi skal i gang med at forklare at de både kan vælge
Debian, Ubuntu og Mint hvis de vil have en .deb baseret installation
og der er selvfølgelig også .rpm baserede distributioner - og lad os
ikke glemme bsd...
Til gengæld er det rimelig klar tale at sige "Her er den nyeste
Ubuntu. Det virker".
Det er ikke sikkert alle er enige, men det er netop her jeg ser Ubuntus styrke.

> Igen, ikke at jeg nødvendigvis mener, at vi skal være et generelt Linux
> forum, men hvis vi kunne udvide den potentielle gruppe af brugere, som
> vi henvender os til, så kunne vi måske score nogle nye folk.

Jeg tror her det er vigtigt at huske at selvom forumet måske er den
mest aktive del af LoCo teamet, så er forumet ikke hele
foreningen/teamet.
Vores vedtægter taler også om at "fremme brugen af Ubuntu".

Jeg tror ikke nødvendigvis de to ting udelukker hinanden, men der er
stor forskel på at forsøge at få ikke-linux brugere 'omvendt' og så
udvide forumet til også at handle om Debian-relaterede emner.


Mvh.
Søren


>  Det kan
> måske også gøres ved at tilbyde {svn|git} til foreningens medlemmer,
> eller andre spændende ting.
>
> Med venlig hilsen
>
>
> [1] Vi har allerede selv en e-postliste, og IRC skulle ikke være et
> problem, aka, vi kan køre det på VPS'en.
> [2] Beklager billedesproget, jeg har spist sukker ;)
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk



More information about the ubuntu-dk mailing list