[ubuntu-dk] Ny hjemmeside: Skal man ikke kunne donerer til UbuntuDK?

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Tir Jan 4 11:35:25 UTC 2011


Hvor det præcist skal lægges vil jeg ikke blande mig i. Men jeg synes
at det er en rigtigt god idé, og vi kan altid bruge flere gysser!

Jeg synes dog at hvis der er tale om en donér-knap hvor pengene sendes
med det samme, så skal man vel ikke stille krav om hvad de skal bruges
til. Hvis nu jeg går ind og sender 100,- der skal bruges til et
tilskud til en Windows NT4-server, så har vi nu 100,- stående på vores
konto som aldrig kan bruges.

Hvis man vil donere med "strings attached", så bør man nok tage det op
på et møde (eller kontakte formanden/kassereren/bestyrelsen/whoever)
og få dem til at tage det op, sådan at fællesskabet kan beslutte om
man vil tage i mod pengene eller ej.

Det var så en formalitet. Næste skridt er så teknologien bag. Hvordan
skal vi tage imod pengene? Paypal eller lignende teknologi?
Regnskabsmæssigt _kan_ det blive et problem hvis pengene skal fise
frem og tilbage over atlanten eller lignende. Er der andre danske
foreninger der tager i mod donation på deres hjemmeside, så kan vi jo
høre hvad de gør. Vores egen dedikerede PBS-aftale kunne jeg
forestille mig var for dyr (uden at jeg ved det med sikkerhed).

Apropos gysser, så er det vel ved at være tid på året til indbetalelse
af kontingent? Det kommer der lige mere om, når jeg får styr på det :)

mvh
Niels

2011/1/4 Terkel Sørensen <terkelsorensen at gmail.com>:
> Glædelig nytår !!!
>
> Tænke på om man ikke skulle have muligheden for at donerer til
> Ubuntu-Danmark via den nye side?
>
> Dette kunne f.eks ligges under:
>       Fællesskab->Donerer
>
> Os så med nået tekst om hvad ens penge går til.
> Der kunne måske også være nogle specifik mål f.eks
> (1000kr til tryk af PR materiale for udgivelsen af Ubuntu 11.04)
>
>
> --
> Hilsen Terkel Sørensen.
>
>
> --
> ubuntu-dk mailing list
> ubuntu-dk at lists.ubuntu.com
> https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk
>
>



Mere information om maillisten ubuntu-dk.