[ubuntu-dk] Beskrivelse af IRC i forum

christian arvai chr.arvai.ubuntu at gmail.com
Fre Jun 25 15:56:50 BST 2010


Vi har fået en smule kritik i forum, over at det ikke er tydeligt nok
beskrevet, hvilke IRC-kanaler der hører under UbuntuDanmark, og hvilke der
ikke gør, samtidigt bør det nok være tydeligere, at forum´s redaktørteam
ikke har indflydelse på IRC, og at det er admin. derinde, i dette tilfælde
ahf, som står for den daglige drift og opretholdelse af "god takt og tone",
hvilket han efter min mening klarer ganske udmærket.

Som sådan er IRC underlagt foreningen og ikke forum, så hvis der skal laves
en ny tekst vedr. dette, bør det ske i fællesskab herinde, og derefter
godkendes på et IRC-møde.

På http://ubuntudanmark.dk/?action=support , står der bla. allerede :

Døgnet rundt er der folk, som direkte ved hjælp af IRC chat, besvarer
spørgsmål og hjælper med problemer. Der er over 800 relaterede
chat/arbejdskanaler til Ubuntu(!), og på Ubuntus hoved-chatkanal er der
konstant over 1000 brugere online hele tiden, som dels skal have hjælp, og
dels hjælper. Ubuntu har også en dansk chatkanal, som er oprettet af den
officelle Ubuntu-DK gruppe.

Men kom endeligt med forslag til forbedringer, eller skriv hvis du finder
den tekst allerede er fyldestgørende nok ;)
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20100625/52bbe875/attachment.htm 


Mere information om maillisten ubuntu-dk.