[ubuntu-dk] Ubuntu Live! info

Søren Bredlund Caspersen soeren.b.c at gmail.com
Tir Sep 1 19:51:09 BST 2009


Hej alle.

Som tidligere skrevet så har vi fået en aftale i hus med Bruun's
Galleri i Århus om at afholde Ubuntu Live! lørdag d. 14. november fra
kl. 11 - 16.

Vi håber også samme dag, om eftermiddagen / aftene, at afholde noget
mere afslappet og community rettet (måske i Prosas lokaler) i
samarbejde med øjlug. Gerne med nogle oplæg eller lignende. Jeg har
talt med Martin (formand for Øjlug) og han vil gerne være med og
forhåbentlig arbejde med at skaffe lokaler.

Vi har altså et større praktisk arbejde foran os, og vi har også mange
løse ender, hvor jeg håber alle vil være med til at komme med
løsninger. Alle gode ideer skal være velkomne!

Jeg vil i denne mail prøve at komme med lidt basal info og håber i dag
eller i morgen at få formuleret nogle ideer og forslag, som vi så kan
tage op på irc mødet på søndag. Jeg håber meget at andre vil kigge det
igennem inden mødet - og måske komme med deres egne ideer og forslag.
Wiki siden skal nok også opdateres...
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Arrangementer/KarmicReleaseParty

Vi har fået lovning på den næstbedste plads i centeret (ved siden af
Juicemania) og hvis der ikke dukker noget andet op kan det være vi får
lov at være på centerets bedste plads (foran Mammamia). Jeg har
personligt aldrig været i centeret, men hvis der er nogle lokale der
har lyst til at gå ned og kigge, kunne det da være sjovt at få nogle
billeder eller lignende, så vi ved hvad vi egentlig har med at gøre.
Jeg ved ikke hvornår vi får svar på hvilken af de to pladser vi får.

Hvis vi får brug for internet (og det er jo nok bedst hvis vi har
internet at vise frem), så skal vi selv skaffe det, det er ikke noget
centeret levere. Jeg håber der er nogen der vil tage noget mobilt
bredbånd med. Vi har fået lovning på strøm, men skal nok selv have
forlængerledninger osv. Vi skal også have nogle cafeborde, eller
lignende, så vi kan få maskinerne op i øjenhøjde. Vi skal selvfølgelig
også have nogle computere. Og info-flyers... og fundet oplæg /
oplægsholdere til om eftermiddagen.
Der er altså nok at tage fat på, men det bliver forhåbentligt mere
klart og struktureret når vi når længere i forløbet.

Nedenfor er hvad jeg skrev til Bruun's Galleri, da jeg første gang
kontaktede dem for at høre om vi måtte bruge deres center. Vi skal
altså gerne ende med et arrangement, der nogenlunde ligger indenfor
disse rammer. Det betyder ikke at vi skal begrænse os til det der
nævnes nedenfor, på den anden bliver vi nok ikke super populære (og
får mulighed for at komme igen en anden gang...) hvis vi slipper 500
levende koalabjørne fri i centeret ;)

"
Til oktober udkommer Ubuntu 9.10, med
kælenavnet Karmic Koala, og denne gang vil vi gerne forsøge at nå ud
til folk, der aldrig har hørt om Ubuntu før.Så et par uger efter
udgivelsen d. 29. oktober håber vi på at kunne af holde et arrangement,
hvor vi viser den nyeste udgave frem. Det kunne være d. 14., 21. eller
28. november 2009.


Vi forestiller os følgende, men er selvfølgelig med på, at det skal
passe ind i jeres politik og koncept.

En lørdag (eller søndag ved søndagsåbent) i midten eller slutningen af november
stiller vi op, med en håndfuld lækre bærbare på cafeborde, fra kl. 11-16.
Ved hvert bord står 1-2 personer fra vores gruppe og viser frem hvad
vores system kan, til de forhåbentligt nysgerrige kunder i Bruuns
Galleri. Vi uddeler gratis CD'er og info-flyer til dem, der måtte være
interesseret.

Her udover forestiller jeg mig at vi kunne foretage os følgende:

Konkurrence: Når dagen er slut trækker vi lod blandt alle der har
svaret rigtigt på en række spørgsmål. Spørgsmålene vil enten blive
præsenteret i fysisk form
eller web-basseret på de opstillede computere. Præmier kunne f.eks.
være Ubuntu t-shirts eller nogle af de computere vi har stået og vist
frem i løbet af dagen.

Storskærm: Hvis vi har adgang til en projekter og et lærrede
kan vi præsentere forskellige programmer i løbet af dagen. Gerne
programmer, der gør sig godt grafisk. Billedbehandlingsprogrammer og
spil ville være oplagte.
"

Mvh.
Søren



Mere information om maillisten ubuntu-dk.