[ubuntu-dk] Ytringsfrihed, demokrati m.v.

Martin Pihl martin at martinpihl.dk
Tor Okt 8 11:56:53 BST 2009


Hej Per - og alle der læser med

Jeg vil ikke gå dybere ned i den verserende konflikt. Den synes jeg skal
tages i foreningen, så der kan findes en fremadrettet og holdbar løsning
på det, og så der kan findes en fælles holdning til strategien.

Det er også rigtigt, at forummet har været mit private lille diktatur.
Forummet blev startet privat af mig, Og jeg har kunne "ansætte" de
redaktører og admins, som jeg synes var kvalificeret til at gøre jobbet,
uden at skulle spørge nogle til råds. Her i sommers er forummet så
officielt overgivet til foreningen. Der kommer et nyt website inden
længe med et nyt forum, og der vil komme nye strukturer og nye
procedurer, så måske man skulle gemme lidt af krudtet til at føre
diskussionen i den sammenhæng?

Anyway, jeg bliver lettere irriteret over den konstante sammenligning
med ytringsfriheden i grundloven og så ytringsretten på forummet.
Pointen her har ikke noget at gøre med den verserende sag, men er en
generelt betragtning.

Rigtigt, vi har ytringsfrihed i Danmark. Du må sige hvad du vil. Men du
har IKKE lov til at gå over på naboens plæne, stå der og påkalde dig
ytringsfriheden som grundlag for at du står på hans plæne, og siger de
ting du gør.

Det er det samme med forummet: Der står ikke noget om i hverken lov
eller grundlov om, at du har frihed til at ytre dig på netop ubuntu
danmarks forum.

Ejeren af et dansk forum har til enhver tid pligt til at sørge for, at
alt på forummet foregår efter loven, og har desuden RET til at bestemme
hvilke regler, der skal til for at man må ytre sig på det.

I Ubuntu Danmarks tilfælde er de regler Ubuntus Code of Conduct.

Skønnes CoC overtrådt har forummets ejere/redaktør-team lov at smide
vedkommende ud.

Som sagt det er uden at referere til den verserende konflikt, som jeg
ikke vil blande mig i. Men hold nu op med det der med "ytringsfrihed" og
"grundlov" og jeg ved ikke hvad. Sammenligningen holder ikke vand, og er
under alle omstændigheder ikke relevant her. Det eneste spørgsmål der
er, er *om Code of Conduct er overtrådt eller ej*, og om redaktør-teamet
således har handlet rigtigt.

Men find nu en fornuftig stuktur og procedure hen i mod det nye forum og
det nye website, og lad være med at spilde tiden de uger/måneder her,
som alligevel blot er en overgang.

Synes det er en storm i et glas vand...

Pihl

Per Kongstad skrev:
> Hej alle,
>
> Hermed mit lille ydmyge indlæg til diskussionen omkring forum. Jeg har
> tidligere deltaget aktivt på forum, men gør det ikke mere.
>
> Det grundlæggende element i det danske demokrati har været og er til
> en hver tid ytringsfriheden. Derfor er denne specielt beskyttet i den
> danske grundlov som
> et grundelement sammen med tredelingen af Magten i den lovgivende,
> udøvende og dømmende magt. Med ytringsfriheden følger også ansvaret
> for ens
> handlinger og måder at udtrykke sig på. Man skal stå ved sine
> udtalelser og kan retsforfølges for disse.
>
> Derfor er det med bekymring at se, at en admin frejdigt skriver, at
> ytringsfriheden ikke eksisterer på forum! Det må da være en total
> fejltagelse og misforståelse.
> Det er korrekt at adfærden er reguleret af CoC men dertil at strække
> denne til at stå over ytringsfriheden.
>
> Jeg er velvidende om, at forum er startet af M. Pihl personligt i sin
> tid og nu overgivet til foreningen. Pihl har altid accepteret folks
> meninger/holdninger og altid udført et samlende
> arbejde i den tid. Det er vist kun sket en enkelt gang at Pihl er
> faldet lidt uden for denne med sin opfordring til at tælle til 10 og
> det er efter, at han er trådt over i de dødeliges rækker
> på forum!
>
> Det er sket et par gange, at en redaktør, som har udtrykt sin egen
> holdning i en tråd også bagefter låser denne tråd selv. Det er aldrig
> godt, at én af de diskuterende
> parter låser en tråd, fordi andre har en anden holdning og udtrykker
> denne. Det er tæt på knægtelse af ytringsfriheden og grænser til
> magtmisbrug. Det kan godt være
> at intentionerne har været anderledes. I Pihls tid blev de altid låst
> op senere, men det kan vi jo tvivle på med den seneste udmelding. Jeg
> gætter på, at det har været
> ytringsfriheden, som har ligget til grund fra Pihls side, dog uden at
> vide dette.
>
> Der skal ikke herske tvivl om, at for det danske demokrati er det
> grundlæggende princip ytringsfriheden, og ingen andre end den dømmende
> magt kan dømme i
> disse sager og ikke en eller anden admin.
>
> Vi har set det indtil flere gange, at alt bliver blæst op med
> konfrontationer fra første færd fra nuværende admin i det offentlige
> rum. Denne adfærd er konfliktskabende!
> Jeg har aldrig forstået en sådan adfærd. I min lille verden ville man
> bygge broer ved lige at sende en privat besked til den formastelige,
> som sikkert ville overveje en
> ekstra gang om at omformulere sit indlæg. Men nej, fuld fart frem med
> sin egen lille vendetta! Jeg mener ikke, at det er admins rolle at
> være konfliktskabende eller lege politi
> og retsvæsen. Selvfølgeligt kan en admin senere offentliggøre en sådan
> pb, hvis den der overtræder reglerne ikke vil indordne sig, men jeg
> tror aldrig det ville blive nødvendigt.
> Jeg har trods alt lidt tiltro til det gode i alle mennesker. Jeg er
> overbevist om, at Pihl har brugt disse 'metoder' tidligere med succes.
>
> Vi kan alle udtrykke os lidt forkert en gang imellem, men vi skal bare
> vejledes eller gøres opmærksomme på fejlen. Det er selvfølgeligt
> uheldigt at udtrykke injuriende påstande til
> en nytilkommen person, som vil vide hvordan vi kan få adgang til en
> admin konto. Der er nogen, der skriver, at der ikke skal reageres. Jeg
> mener, at det ville være på sin plads at skrive, at
> der ikke rådgives med den slags råd og henviser til at vedkommende
> selv må finde disse oplysninger. Som der er nogen der gør opmærksom
> på, kan der ligge noget bagved!
>
> Da vi alle er mennesker, og ingen er perfekte, ville det klæde de
> personer, der laver fejl, at undskylde. Og det tror jeg vil blive
> accepteret og opfattet positivt. Men den nuværende admin har aldrig
> udtrykt beklagelse eller lignende ved disse fejl. Der har altid
> opstået en larmende tavshed så at sige. Vær venlig ikke at opfatte
> dette som et personangreb, men som et angreb på handlinger.
> Altså her spilles bolden og ikke manden!
>
> Slutteligt kan vi jo konstatere, at demokratiet er lidt i underskud
> her, idet, ingen udover en lille lukket kreds, har bestemt, hvem der
> skal have ekstra rettigheder på forum. Dette er et levn
> fra 'diktator' Pihls tid. Jeg finder det i orden, at dette angribes
> lidt. Kan også se, at Pihl er klar over dette og udtrykker, at dette
> ændres indenfor den nærmeste tid.
>
> Så jeg vil opfordre admin til, at kravle lidt ned fra denne ophøjede
> piedestal og udvise lidt mere ydmyghed. Dette indebærer også at løse
> konflikter udenfor det offenlige rum, uden at
> fraskrive sig retten til offenliggørelse senere.
>
> Samarbejde skabes ikke ved at irettesætte i det offentlige rum, som
> mange gange har været standarden på forum, men ved at slibe kanterne
> af med lidt diplomati!
>
> /Per




Mere information om maillisten ubuntu-dk.