[ubuntu-dk] Hvad er der blevet af vores community?

Martin Pihl martin at martinpihl.dk
Man Okt 5 07:40:34 BST 2009


En ting som vi tidligere har diskuteret, er at have en "fast" mand
tilknyttet et møde, som sørger for mødeindkaldelser, referater (ikke
nødvendigvis skrive dem), opdatere wikis og alt det andet.

Jeg synes det igen kunne være værd at overveje, at lave en sekretær
"stilling" hvis funktion er at holde møderne i gang, få dagsorden ud
alle relevante steder, indkalde til møder, og i det hele taget få større
opbakning til møderne.

Mange foreninger har sådan en sekretær-stilling, og i mellemstore
foreninger med lidt indtægter er det ofte den eneste lønnede stilling
(jeg foreslår ikke denne som en lønnet stilling).

Så hvis der findes den rigtige person i community'et, som virkelig har
lyst til det administrative arbejde at holde hjulene kørende på
møde-delen af foreningen, så synes jeg det kunne være en rigtig god ide
at uddelegere arbejde til.

Martin

Christoffer Kiilerich Nielsen skrev:
> Hej Community.
>
> Idag var der møde, og ligesom de sidste par gange, var der godt og vel
> ingen til stede.
>
> Vi får ikke udrettet ret meget, hvis det kun er bestyrelsen som møder
> op - og slet ikke kun den halve bestyrelse. Vi er kun mennesker, og vi
> har brug for et samlet community's kræfter til at fuldføre de ting vi
> gerne vil.
>
> Vi vil f.eks. gerne have et fedt Ubuntu Live!, til november - og vi
> har muligheden for at gøre det utrolig fedt. Vi har fået en plads i et
> vaskeægte storcenter, og derfor muligheden for første gang at komme ud
> til den helt almindelige dansker.
>
> Dette vil bare ikke blive til noget, hvis tre mand skal sørge for det.
> Vi har BRUG for folks evner, talenter og tid. Ellers kan vi lige så
> godt lukke og slukke.
>
> Jeg er oprigtigt ked af at se den manglende deltagelse der finder sted
> lige nu, og vil gerne høre fra Jer hvad årsagen er til dette. Jeg er
> ikke ude efter at pege fingre ad folk - jeg vil bare gerne høre hvad
> vi måske kunne gøre bedre, som en samlet enhed.
>
>



Mere information om maillisten ubuntu-dk.