[ubuntu-dk] Ubuntu Live! for virksomheder og organisationer
Niels Kjøller Hansen
niels.k.h at gmail.com
Søn Maj 24 11:34:55 BST 2009
Hej Folkens
For at komme med sidste oplæg i rækken efter Christoffer og Sørens oplæg
kommer her det sidste indlæg. Det er i høj grad en saksning og
tilpasning af Martin Pihls indlæg op til sidste IRC-møde
Sidste år havde vi en TV-udsendelse på DR om en der viste at det var
muligt for en dansk familie at bruge Ubuntu i deres hverdag. Det var
fedt, og det har derudover været ret almindeligt for de fleste
computerblade at have artikler om, hvis ikke Ubuntus, så i hvert fald
om Linux's fortræffeligheder for den almindelige bruger.
Til næste kommende Live! kunne det være fedt at køre målrettet efter en
målgruppe som tidligere har været svært at ramme, nemlig virksomheder og
organisationer, offentlige som private.
Martin skriver at der er flere virksomheder der bruger Ubuntu. Søren,
Michael (soundpartner) og jeg erfarede dette førstehånds da en
kontorchef fra IT- og Telestyrelsen holdt præsentation på en konference
i foråret med et kæmpe Ubuntu-logo på et lærred inde på Børsen. At få
fortalt historier som dette, samt erfaringer i serversammenhæng, vil
være med til at styrke Ubuntu's image som et reelt alternativ på både
firmaets desktop, såvel som på serveren.
Det er en udvikling jeg gerne vil være med til at støtte. Selvom der ses
eksempler, så tror jeg at mange virksomheder endnu ikke har overvejet
Linux eller Ubuntu på især deres Desktop, og mange bruger Windows på
serveren, til trods for at dette er et område, hvor Linux igen og igen
har vist sin overlegenhed.
Jeg vil her komme med forslag til indhold på en sådan dag, og bagefter
komme med de overvejelser og udfordringer der er ved at holde et
virksomheds-rettet arrangement.
Indhold
=======
Martin foreslår to spor, et teknisk spor og et mere forretningsbaseret.
Jeg havde i første omgang overvejet at tage den klassiske rute med et
server- og et desktopspor. Men Martins forslag er bedre, og det mener
jeg af to grunde:
* Man får vist både server- og desktop til de teknisk
interesserede.
* De mindre teknisk interesserede kan slipper for at falde i søvn
over tekniske 'detaljer', men kan koncentrere sig om
forretningsområdet.
Tekniske oplæg (find selv på flere):
* Virtualisering af serverrummet
* Styring af sikkerhedsopdateringer til al software gennem APT
* Lock-down af klienter til f.eks. venteværelset.
Forretningsoplæg (find selv på flere):
* Udfordringer ved indførelse af GPL baseret software.
* Hvad går al den diskussion om Open Source vs. Fri Software ud
på? (dette er et personligt ønske, og skal nok diskuteres
igennem).
* Kursus-behov ved systemskift
* Hvorfor er open source endnu bedre end bare åbne
dokumentformater til at modvirke leverandør-uafhængighed
Dette kan krydres med et fællesområde, hvor der er et
'kom-og-føl-område' med demonstrationsfolk samt et hjørne med teknisk
support. Selvom Martin har ret i at færre og færre har bruge for
install-hjælp, så er der muligvis folk der har problemer med et
vanskeligt stykke hardware eller blot hjælp til hvordan ting fungerer.
Derudover, så kunne det være interressant at få en række udstillere. Da
arrangementet henvender sig til virksomheder vil der tit være ønske om
en anden type support end vi normalt giver i communitiet. Derudover så
skal det afhjælpe billedet af at Ubuntu er noget der 'kun er lavet af
folk med for meget fritid', men at virksomheder har en interesse i det.
Overvejelser
============
Tidspunkt:
Normalt, så har vi holdt Ubuntu Live! på en lørdag, da det er
her flest har fri, og det også har givet mulighed for
tilrejsende. Hvis vi henvender os til folk i virksomheder, så
vil det skulle ligge i de interesseredes arbejdstid (hvem gider
gå på arbejde en lørdag). En fredag kunne være oplagt.
Catering:
Når folk fra virksomheder tager på udstillinger/konferencer, så
forventer de gratis kaffe og frokost. Hvordan dette helt præcist
skal ordnes, ved jeg ikke, men man kunne evt. forestille sig
sponsor-penge eller entre-betaling for folk der var der til
frokost.
Hvad med communitiet?
En af mine overvejelser har været om man med denne type
arrangement ekskluderer communitiet og 'almindelige' mennesker.
For det første så har communitiet og de 'almindelige' mennesker
fået deres Live!. For det andet, så tror jeg at det vil kunne
lade sig gøre at indarbejde flere målgrupper i arrangementet -
man kunne evt. forestille sig det snævre fokus fra kl. 10 til
14, hvorefter de mere alment rettede oplæg kom på banen og
portene blev åbnet 'pøblen', der ofte har fået fri til dette.
Med hensyn til communitiet, så synes jeg at det ville nærme sig
helligbrøde, hvis ikke vi fandt nogle pizzaer og nogle øl (eller
couscous og mynte-te) til aftensmad når 'jakkesættene' var gået
hjem.
Partnere / Sponsorer:
Denne slags arrangement er specielt godt over for sponsorer, da
det er folk med en forretnings-interesse i skidtet der kommer
her. Jeg vil mene at det burde være muligt at få nogle
Linux-firmaer til at komme som betalende udstillere. Derudover
tror jeg at nogle som IT- og Telestyrelsen kunne være
interesserede (hvis de kunne tage deres elg med, så ville jeg
personligt blive glad). Sidstnævnte kunne IMO også være
interessante som partnere (jeg tror bl.a. at de kunne være
behjælpelige med at skabe kontakter til firmaer).
Det var oplægget for denne gang - jeg håber at jeg har husket det hele.
Disse oplæg står naturligvis til diskussion og tilpasning (både til
mødet, men selvfølgelig også af virkeligheden). Kommentarer på
mailing-listen ville nok være en god idé inden mødet for at mindske
tidsforbruget på selve mødet
mvh
Niels
Mere information om maillisten ubuntu-dk.