[ubuntu-dk] Referat fra generalforsamling

Soren Hansen soren at ubuntu.com
Man Maj 11 14:02:04 BST 2009


On Mon, May 11, 2009 at 01:58:55PM +0200, Michael Jensen wrote:
> ja modsat andre valgte jeg ikke at sende til hele listen da jeg ikke
> mente det vedkom hele listen. men her kommer det så så alle kan se det.
> 
> jeg er skuffet over at selve fundamentet til hele foreningen er så skidt
> som jeg faktisk syntes det er.

> hey bare den fact at der skal gå ca 3 timer før nogen "opdager" at der
> ikke er en referent.

Nu synes jeg godt nok du er fjollet.

Det er jo ikke ligesom "ude i virkeligheden", hvor ting kan blive glemt,
hvis der ikke lige er nogen, der skriver det ned. Mødet foregik
skriftligt og alle interesserede kunne få adgang til en komplet log af
mødet.

Ja, det er da uheldigt, at det ikke blev gjort i starten af mødet, men
egentlig ikke overraskende, da det ikke fremgår af den dagsorden til
generalforsamlingen, vi har i vores vedtægter.  For mit eget vedkommende
kan jeg i hvert fald sige, at jeg synes, jeg har bedre ting at tage mig
til end at sidde og lige kontrollere, om vores vedtægter siger, at vi
skal finde en referent til vores generalforsamling. Nu har vi opdaget
det, og jeg forventer det bliver taget til efterretning til næste
generalforsamling. Jeg ser ingen grund til at lave mere blæst ud af den
sag.

> at en opstilling skal resultere i en diskussion efter 4 timers møde
> var ikke hensigten. Derfor trak jeg mig igen for jeg mente ikke at
> denne diskussion var vigtig, og så hellere mødet afsluttet.

Du synes da, det var vigtigt nok til at tage emnet op igen?

> men fint fint. jeg har forstået at jeg ikke er velkommen i dette fine
> ubuntuselskab.  

Jeg er sikker på, at /konstruktiv/ kritik gerne modtages. Dette her:

> jeg har forstået at man er ligeglad med at der er styr på tingene, så
> jeg må jo bare finde ud af om bageriet stinker nok til at jeg skal gå
> et andet sted hen, eller om jeg kan leve med det.

...er fx ikke udpræget konstruktivt.

På trods af, at en væsentlig del af diskussionen på mailinglisten forud
for generalforsamlingen var om formandskandidater, og hvad de gerne
ville opnå, etc., så tildeler vores vedtægter ret beset ikke formanden
nogen specielle beføjelser. Han har ikke større eller mindre ret til at
stille forslag end du har, så hvis du har så mange ting, du gerne vil
ændre, så vil jeg da foreslå, at du tager dem op her eller på
bestyrelsesmailinglisten.

-- 
Soren Hansen                 | 
Lead Virtualisation Engineer | Ubuntu Server Team
Canonical Ltd.               | http://www.ubuntu.com/
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn       : ikke tilgængelig
Type       : application/pgp-signature
Størrelse  : 197 bytes
Beskrivelse: Digital signature
URL        : https://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20090511/322d88a7/attachment.pgp 


Mere information om maillisten ubuntu-dk.