[ubuntu-dk] Manglende organisering, svinemails og god tone

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Man Maj 11 13:21:21 BST 2009


Jeg har startet en ny tråd, bl.a. efter en snak på irc om ikke at
hijacke tråden omkring referatet. Jeg synes dog at det er en vigtig
diskussion hvordan man skal håndtere forskellige problemer, som desværre
er opstået før, under og efter generalforsamlingen.

Hvis folk skal deltage i diskussionen, vil jeg gerne lægge op til at
ikke bruger det som undskyldning til bashing, hverken af mig,
bestyrelsen, Michael, foreningen, formanden eller andet. Man kan godt
kritisere, men lad os prøve at holde det konstruktivt.

man, 11 05 2009 kl. 13:58 +0200, skrev Michael Jensen: 
> ja modsat andre valgte jeg ikke at sende til hele listen da jeg ikke
> mente det vedkom hele listen. men her kommer det så så alle kan se det.

Jeg synes ellers selv at du brokkede dig over private svine-mails i
sidste uge? Hvis det handler om at sende grimme billeder ud (goatse?),
så er det korrekt at det ikke vedkommer listen, men hvis det handler om
reaktion på en upassende anmodning om tudekiks, var det så ikke bedre
bare at ignorere det, eller på en pæn måde fortælle at det er
uacceptabel opførsel?

Jeg ved ikke hvordan har det, men jeg synes at private tilsvininger ikke
hører til, hverken på listen, eller på privat mail.

> jeg er skuffet over at selve fundamentet til hele foreningen er så skidt
> som jeg faktisk syntes det er. hey bare den fact at der skal gå ca 3
> timer før nogen "opdager" at der ikke er en referent.

Ja, det var sgu lidt pinligt, det tror jeg at vi allesammen er enige om.
Men heldigvis har vi jo log-filer, så problemet er løst, vi husker det
til næste gang, og så behøver der vel ikke være mere til det? 

Jeg kan ikke forstå at en fodfejl (omend en meget vigtig fodfejl) skal
føre til en heksejagt. 

> at en opstilling skal resultere i en diskussion efter 4 timers møde var
> ikke hensigten. Derfor trak jeg mig igen for jeg mente ikke at denne
> diskussion var vigtig, og så hellere mødet afsluttet.

Min oplevelse var at diskussionen var færdig da du trak dig. Søren var
for hurtig på aftrækkeren, og det var uheldigt at du ikke nåede at
stille op da der blev spurgt. Personligt er jeg ikke sikker på hvor
diskussionen om at have to sideløbende revisorer kom fra, og jeg var af
den opfattelse at det bare handlede om at du ville stille op som
almindelig kandidat til den ene post. Men det er sådanne forvirringer
der sker når man har siddet til et møde i 4 timer uden pause, og det
synes jeg at folk (både du, jeg og andre) burde være bedre til at
acceptere.

> men fint fint. jeg har forstået at jeg ikke er velkommen i dette fine
> ubuntuselskab. 

Selvom dette tydeligvis er ment som en stikpille, så vil jeg tillade mig
at forholde mig til det med unaturlig naivitet. Selvfølgelig er du
velkommen. Du har budt meget til communitiet, har været en stor hjælp
for mange brugere på forum, og har meget organisatorisk erfaring at byde
ind på. 

Det der i mine øjne giver problemer er din konfrontative stil. Så vidt
jeg kan forstå, er du meget stolt af denne og har ingen planer om at
lave om på det. Men den manglende respekt for andres (uperfekte) forsøg
og den alvidenhed og manglende fleksibilitet du lægger for dagen er ikke
noget der glider godt for de fleste mennesker. Og derfor er det svært at
stable et ordentligt samarbejde på benene.

> jeg har forstået at man er ligeglad med at der er styr på tingene, så
> jeg må jo bare finde ud af om bageriet stinker nok til at jeg skal gå et
> andet sted hen, eller om jeg kan leve med det.
> 

Jeg tror ikke at vi er ligeglade - jeg er i hvertfald ikke. Vi er nok
bare ikke erfarne nok, og det er vores første test af vedtægterne i
forbindelse med generalforsamling. Jeg har planer om at arbejde med
noget så kedeligt som procedure, så vi kan få det forbedret til næste
gang.

Jeg håber at du stadig vil være med til at arbejde med Ubuntu, både i
form af bruger-hjælp, organisering, events og andet. Men jeg håber også
at du (og os andre) kan tage denne uheldige udvikling i opløbet og
begynde at respektere hinanden lidt mere.

Håber dette har givet (lidt) mening.

mvh
Niels




Mere information om maillisten ubuntu-dk.