[ubuntu-dk] Guides på forum / wiki
Lars Tørnes Hansen
post at larsth.dk
Fre Jun 12 23:47:33 BST 2009
Jeg synes ikke om at ændringer skal godkendes af en admin gruppe -
en wikis natur er nu engang sådan at der kan rettes i dem.
Et Open-ID login er et udemærket til at si de useriøse fra.
Bliver der problemer med spam kan man bare filtrere login
på baggrund af OpenID login identifikation.
Et socialt kodeks for opførsel er en udemærket løsning - det burde
vi kunne finde ud af. (gentleman agreement foreslaget mener jeg at
jeg er ophavsmand for).
Jeg vil gerne høre andres holdninger på mit forslag om Open ID
identifikation + social kodeks for rettelser og opførsel (udover CoC), og
en minimal admin gruppe.
Hilsen: Lars Tørnes Hansen
Niels Kjøller Hansen skrev:
> UPS - kom til at sende e-mail midt under skrivning (OBS: CTRL+Enter
> sender en e-mail i Evolution!)
>
> Nu er jeg ikke normalt til top-posting, men da jeg ikke har lyst til at
> klippe frem og tilbage i denne kæmpe-e-mail, så vælger jeg at skrive et
> free-form svar. Jeg er lidt ør efter en uventet hård arbejdsdag, så hvis
> jeg har misset noget, gentager noget, eller generelt siger noget
> åndssvagt, så vær venlig at konfronter mig med det, men jeg vil allerede
> gerne beklage på forhånd :)
>
> Jeg er ikke så meget inde i guide-verdenen, men når vi nu er ved at
> formulere en politik på området, så ville jeg da gerne give lidt input.
> Målene med politikken må være:
>
> * At brugerne bliver præsenteret med guides af en høj kvalitet,
> der er nemme at finde og ikke indeholder for meget støj. Dette
> er bl.a. diverse snedige 'man kunne også gøre
> sådan'-kommentarer, eller en lang række spørgsmål.
> * At folk har lyst til at bidrage med disse gode guides og at det
> er let at komme fra et udkast til en god færdig guide.
>
> Det første punkt kræver at diskussion adskilles fra guiden, og det
> kræver at guiderne er nogenlunde stabile, og ikke mindst testes i en
> helhed.
>
> Det andet punkt har jeg sværere ved at svare på, men så vidt jeg kan
> læse ud fra guide-skrivernes ønsker, så ønsker de ikke konstant at blive
> udsat for tilfældige rettelser. Mange af forslagene lægger op til øget
> bureaukrati, hvilket jeg umiddelbart ikke synes lyder fantastisk.
> En løsningsmodel skal understøtte disse mål, og samtidigt hænge sammen
> med den måde guides normalt skrives på.
>
> Så vidt jeg kan forstå, så skrives de fleste af én person, der så
> modtager diverse små-rettelser gennem forum, og derefter tilretter
> guiden.
>
> Jeg tror at følgende model (der låner/stjæler utroligt meget fra de
> forskellige indlæg) kunne virke.
>
> * En opdeling mellem beta-guider og færdige guides. Jeg kunne
> forestille mig noget i retning af
> http://wiki.ubuntu-dk.org/Guider/TilfældigtGuideNavn og
> http://wiki.ubuntu-dk.org/Guider/Beta/TilfældigtGuideNavn .
> * Alle guides indeholder en header (eller footer) med følgende
> oplysninger:
> * Kontaktperson
> * Link til forum-tråd
> * Link til beta-udgave
> * Hvilke(n) version er denne guide test til
> * Forum-tråden og den beta-udgaven linker selvfølgelig til den
> 'stabile' udgave
> * Den stabile udgave er låst for redigering, enten teknisk låst,
> eller 'socialt låst' (dvs. en besked med "Lad VÆRE med at
> rediger denne side, kig istedet på beta-udgaven)
> * Beta-udgaven har en disclaimer hvor der står at små-rettelser er
> velkomne, men at større sproglige ændringer eller ændret metoder
> skal diskuteres med kontakt-personen (der har det sidste ord).
>
> Jeg forestiller mig at der ikke skal være nogle tekniske begrænsinger på
> at lægge sin guide op som 'stabil', men at alle opfordres til at lægge
> en guide op som beta, og lade tage en diskussion på forum før den
> stabiliseres. Uanset hvad, så kan den ikke teknisk låses uden at der har
> været en wiki-admin inde over.
>
> At der opretholdes en beta-udgave efter at en guide er stabiliseret er
> muligvis ikke nødvendigt, men det kunne være interessant at have en
> redigerbar version til når en guide skal opdateres til den nyeste
> udgivelse.
>
> Jeg forstår fint det praktiske og det principielle i at folk gerne vil
> beholde ejerskab over deres guides, men jeg vil da gerne minde om at
> Ubuntu er Fri Software, og at dokumentationen også bør være Fri. Ikke at
> det ekskluderer at vi overholder ovenstående regler (eller hvad vi nu
> skulle komme frem til), men jeg kunne godt tænke mig at vi lavede en
> regel om at dokumentation skulle være GFDL'et eller tilsvarende.
>
> Håber at input kan bruges til noget
>
> mvh
> Niels
>
>
>
> fre, 12 06 2009 kl. 07:23 +0200, skrev christian arvai:
>
>> Jeg har nu brugt en del tid på at kontakte dem i forum som skriver
>> guides over PB, samt at læse tilbagemeldingerne på mit første oplæg
>> til debatten om guides på wiki og jeg vil her prøve at lave et forsøg
>> på at sætte noget samme, som vi alle kan acceptere, uden at der er
>> nogle som føler at de er blevet overhørt.
>>
>> Der er lidt blandede indstillinger i blandt os der skriver guides, til
>> at lægge disse op på wiki, en del af os føler direkte, at det vil være
>> spild af vores tid, hvis alle og enhver bare kan rette i dem og vi vil
>> ikke bruge tiden på at skulle diskuttere indholdet, en god del af
>> grunden dertil, er også at der i ubuntu er ”mange veje til Rom” -
>> forstået på den måde at der tit er flere løsninger/forklaringer der
>> virker og den debat ser vi hellere åbent i forum, en som lukket
>> diskussion mellem wikimedlemmer.
>>
>> Så som jeg ser det, er vi nødt til at have begrænset adgang til at
>> redigere i guides på wiki, ellers er der en del af os, der vil blive
>> trætte af at diskuttere om indholdet af guides og som følge deraf ikke
>> vil deltage mere - dette lyder måske lidt hårdt, men jeg tror desværre
>> at resultatet, ved at lave det så alle kan redigere guides på wiki, er
>> at folk flytter deres guides over på egne hjemmesider, vi ser allerede
>> nu i forum, at flere bruger private sider til guides og det vil helt
>> sikkert blive løsningen for mange af os, hvis vi ikke laver begrænset
>> adgang til redigering på wiki.
>>
>>
>> Der er bla. kommet følgende forslag:
>>
>> Når man har skrevet en wiki-artikel, sender man et link via maillisten
>> til gennemlæsning.
>>
>> Forfatteren sender efterfølgende artiklen til endelig godkendelse hos
>> en administrator (formalitet).
>>
>> En erfaren bruger kommenterer på artiklen og eventuelle rettelser
>> inkorporeres. Uenigheder afgøres via debat på maillisten.
>>
>>
>> Jeg har dette at sige ud fra mit eget synspunkt :
>>
>> Jeg skriver det som jeg har lyst/tid til (positivt ment) og at jeg
>> ikke har forstillet mig at skulle spørge om lov, hvis jeg vil redigere
>> på mine guides, jeg har altid selv prøvet at holde en hvis standard på
>> mine guides og jeg vil ikke bruge min tid, på at skulle godkendes
>> eller debattere på maillisten om indholdet, det er tidsspild og et
>> klart tilbageskridt i forhold til forum, det er tit at jeg kun ændre
>> på så små ting, at ingen alligevel ville opdage det (feks. kommafejl
>> og store forbogstaver), det er derfor ikke rimeligt, hvis jeg hver
>> gang skal have ændringerne godkendt.
>>
>> En mulighed for at vi kunne lave dette, er dog at vi på forhånd giver
>> dem vi kender og som er aktive med guides, flere rettigheder så de
>> ikke skal bruge tid på div. former for godkendelse, vi ved udmærket
>> fra forum, hvem der godt selv kan styrer det.
>>
>> Ulempen ved denne løsning er helt klart, at der vil komme nogle hårde
>> bemærkninger om forskelsbehandling, hvilket vi skal tage med i
>> overvejelsen om denne løsning.
>>
>> Til gengæld er der en del af os (incl. mig selv), der meget gerne vil
>> give ”rettighederne” til dele af og/eller hele guides, til andre der
>> vil deltage i at forbedre dem, sådanUBUNTU har direkte skrevet det til
>> mig og jeg har bla. selv ”guiden om xchat og irc” – som jeg ved at der
>> er andre der kan forbedre, om det så er et fælles arbejde eller
>> hvordan vi gør det er op til de enkelte.
>>
>>
>>
>> Jeg har stillet lidt punkter op herunder, så vi kan gennemgå dem og
>> forhåbentlig blive enige om resultatet, jeg har prøvet at lave en
>> gylden middelvej, mellem dem der vil have det helt åbent på wiki og
>> dem der ikke vil have, at alle og enhver kan redigere i alle guides.
>>
>> Men jeg kan lige så godt sige det pænt med det samme, hvis vi alle
>> skal blive enige, er vi alle nød til at slække lidt af på vores ideer
>> og acceptere at det er et kompromis.
>>
>>
>> 1: Der laves en styrende administratorgruppe af erfarne medlemmer, som
>> alle i forvejen er aktive inden for guides, denne gruppe skal stå for
>> den overordnede styring af guides, gruppen har fulde rettigheder til
>> at ændre på alle guides på wiki, men med den gentleman aftale !!! , at
>> man ikke ændre på andres guides – med mindre det er absolut
>> nødvendigt !!! (feks. ved en tydelig fejl i en kommandolinie), samt at
>> man kontakter ophavsmanden til guiden og fortæller om ændringen med
>> det samme.
>>
>>
>> 2: Gruppen kan også i tilfælde hvor en guide er forældet, efter at
>> have kontaktet ophavsmanden og givet en rimelig frist og/eller ved
>> manglende reaktion fra denne, i løbet af en given periode give guiden
>> fri, så andre kan overtage ansvaret for denne.
>>
>> Og med en given periode mener jeg ikke kun en mrd. , folk skal jo også
>> lige kunne holde ferie, så det må vi tage en nærmere snak om.
>>
>>
>> 3: Man skal kunne reserverer et emne til wiki'en, samt en
>> stikordsregister over artiklen, derefter er det op til
>> administratorgruppen, hvem der har ophavsretten til disse og må skrive
>> en guide, når en som har fået tildelt et emne, er det kun denne person
>> og dem som denne evt. samarbejder med samt administratorene, der må
>> ændre på indholdet i guiden(se evt punkt 1 og 6).
>>
>>
>> 4: Hvis en anden bruger gerne vil overtage et emne, som der allerede
>> bliver skrevet på, kan dette ske ved at kontakte administratorgruppen
>> og spørge om dette, det kan feks. være i et tilfælde hvor der er en
>> guide der er forældet, dette kan dog først ske efter at
>> administratorene har aftalt dette med ophavsmanden eller ved manglende
>> reaktion fra denne (se evt. punkt 2).
>>
>>
>> 5: Der skal være en kontaktmulighed til administratorgruppen, der er
>> til at finde ud af for alle.
>>
>> Vi har mulighederne med maillisten - som ikke er begynder venlig, men
>> vi kunne også lave et subforum og lave det i, så alle besøgende i
>> forum også kan følge med.
>>
>> Dette skal være så nemt, at vi også fange de helt nye brugere, som
>> evt. bare gerne lige vil se hvad der sker – det kunne jo være de blev
>> hængene og fortsatte arbejdet.
>>
>> Men det må vi tage en nærmere snak om.
>>
>>
>> 6 : Ophavsmanden til en guide, skal kunne kontakte
>> administratorgruppen og få tilføjet flere personer der kan redigere på
>> materialet.
>>
>> Det vil give den fordel, at man kan finde en af dem som man kender og
>> lave samarbejde om guides – hvilket vil fremme kvaliteten.
>>
>>
>> 7: I hver guide skal der et tydeligt sted være link til den support
>> side, der hører til guiden i forum, feks. skal der i vlc guiden være
>> link til "Opsætning", så folk kan finde direkte frem og stille evt
>> spørgsmål om guiden - det rigtige sted.
>>
>> Evt. kan der oprettes egentlige guide tråde, så svarene ligger i en
>> samlet tråd, der er nem at overskue.
>>
>>
>> 8: Lange guides (feks. er der blevet foreslået vlc guiden), deles op i
>> en række korte overskuelige guides, så man nemmere kan søge i dem,
>> dette vil give en lille bitte smule mere arbejde for dem der skriver
>> guides – men gøre det meget mere brugervenligt for alle andre.
>>
>>
>> 9: Vi forsætter med at have Guides og HowTo'si forum og vi flytter de
>> guides som er brugbare/opdaterede over på wiki, efterhånden som disse
>> bliver skrevet og de har en vis kvalitet.
>>
>> Dette bør ske med løbende kontakt, til skribenten som startede med at
>> skrive guiden i forum, for at hører om vedkommende, er interreseret i
>> at fortsætte med guiden, når/hvis denne skal flyttes til wiki, eller
>> om der skal oprettes en ny guide på wiki, som en anden bruger så kan
>> skrive efter forudgående aftale med administratorgruppen.
>>
>>
>> 10: Guides på wiki deles op i 2 kategorier (beta og final), i beta er
>> det kun selve skribenten og administratorgruppen der kan browse til
>> guiden, alle kan dog stadig tilgå guiden via et direkte link, når
>> guiden så skønnes "god nok" af administratorgruppen, skifter den til
>> final status og fremgår derefter af listen over guides, hvorefter der
>> kan redigeres som beskrevet tidlige.
>>
>>
>> 11: Man skal kontakte administratorgruppen, hvis man ikke vil
>> fortsætte med guiden/artiklen, så andre der evt. er interesserede,kan
>> overtage emnet som man har fået tildelt, det er bedre at sige fra med
>> det samme, i stedet for at der ligger en guide, som ikke er opdateret
>> og ingen holder øje med.
>>
>>
>>
>> Kommentare eller tilføjelser til dette er meget velkomne, det er bedre
>> at vi alle sammen finder en løsning nu, så der er en vis enighed om
>> tingene, husk at det kun er et oplæg som er løst sammensat og der er
>> mulighed for at kommentere det efter ens egen ideer/ønsker.
>>
>>
Mere information om maillisten ubuntu-dk.