[ubuntu-dk] Oplæg til Ubuntu Live! for nye brugere
Kim Ludvigsen
ludvigs at kimludvigsen.dk
Lør Jun 6 13:50:02 BST 2009
Michael Jensen skrev:
> så har jeg en del tanker om hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Og det er rigtig gode tanker! Jeg sidder normalt blot og
læser med fra sidelinjen, men Michaels indlæg skal
simpelthen have en kommentar.
Jeg er enig i det hele, og det er dejligt at se en
ikke-nørdet tilgang, hvor jeg andre steder har oplevet, at
man nærmest ikke er interesseret i at få nye brugere til
Linux, hvis de ikke er nørder, der fra starten selv kan
finde ud af at konfigurere hele systemet - fra et
terminalvindue, forstås!
Og jeg tror, du rammer helt rigtigt med de forskellige
aldersgrupper. Min grandnevø på 16 år har i hvert fald lige
fået installeret Ubuntu - han havde set en demonstration af
de grafiske effekter, ikke mindst kuben, og det ville han i
hvert fald også have.
Jeg tror også, din tilgang til sponsorer er helt rigtig, men
det er meget vigtigt, hvem der kontakter potentielle
sponsorer og samarbejdspartnere. Vedkommende må ikke fremstå
som en nørd eller som værende frelst. Der skal være tale om
en forretningsmæssig tilgang, hvor man slår på, at fælles
tiltag kan påvirke deres bundlinje i positiv retning
(producenter/forhandlere osv.) eller skabe mere tilfredse
kunder (bankerne, der får gratis opsætningshjælp).
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ubuntu for begyndere:
http://kimludvigsen.dk/linux
Mere information om maillisten ubuntu-dk.