[ubuntu-dk] Ubuntu Live - storcenter-løsningen

Carsten Agger agger at c.dk
Ons Jul 8 19:50:49 BST 2009


I forbindelse med Michaels og Niels' forslag om at afvikle Ubuntu Live i
et storcenter, hvor man kan møde flest mulige almindelige mennesker,
nævnte jeg, at der i Århus i virkeligheden kun er ét rigtig centralt
storcenter, nemlig Bruuns Galleri.

For at folk, der ikke kender dette, kan få et indtryk af forholdene, har
jeg taget nogle billeder af de to af centrets "torve", hvor der plejer
at være arrangementer:

http://www.modspil.dk/test/bruuns_galleri___billeder_af_mulige_lokationer.html

Man kunne evt. forsøge at få lov til at opstille noget begge steder,
hvis vi kan få lov til det. Ellers er der generelt flest mennesker i
stueetagen, hvor de fleste arrangementer plejer at være. 

Stedet er rimeligt godt til "Internetcafé"-agtige ting, og det er også
perfekt til at stå og give folk en CD i hånden, vise dem ting på en
planche, fortælle om, hvad systemet kan, og så videre. Til gengæld tror
jeg, det kan være svært at fange folks opmærksomhed med egentlige
talere, der er lidt trangt, der er mange mennesker, og det er ikke til
at opstille stole uden at blokere for meget - tror jeg i det mindste.
Men det er et rigtig godt sted, hvis man vil nå helt ud til
"almindelige" mennesker og give dem noget "hands-on".

hilsen Carsten





Mere information om maillisten ubuntu-dk.