[ubuntu-dk] Så sker det! Vedtægts Jam!

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Søn Dec 13 12:03:33 GMT 2009


Hej medlemmer af Foreningen af Danske Ubuntubrugere (og andre
interesserede)

Som nogen af jer husker, så havde vi nogle problemer ved sidste
generalforsamling i Foreningen af Danske Ubuntubrugere. Vi fandt ud af
at vedtægterne var for løst formuleret nogle steder, og direkte
mangelfulde andre steder.

Det skal vi nu have gjort noget ved, så for at sparke arbejdet i gang,
inviterer vi hermed til Vedtægts Jam. Konceptet er at vi mødes i
#ubuntu-dk-moede på søndag d. 20. december kl. 14 og diskuterer hvad
vores vedtægter skal kunne, hvad ånden skal være, og hvor der måske skal
lægges særligt fokus.

Planen er herefter at man kan komme med forslag til vedtægter frem til
Vedtægts Jam 2 (planlægges i det nye år), hvorefter vi så sender
vedtægterne videre til vedtagelse ved generalforsamlingen.

Så selvom man ikke er den store paragrafrytter, så er det nu på søndag
(d. 20 december kl. 14 i #ubuntu-dk-moede) at man skal møde op og give
sin mening til kende om hvad foreningen skal være for en størrelse, og
hvordan vi skal gøre ting.

Ting man kunne tænke over:
      * Hvad er foreningens formål?
      * Hvad skal der ske på en generalforsamling?
      * Hvordan håndteres medlemskab?
      * Hvad må bestyrelsen (og hvad må bestyrelsen IKKE)?
      * Hvordan skal lederskabet foregå i foreningens områder
        (hjemmeside,forum,mv)?
      * Hvad skal vi gøre med foreningen hvis den skulle lukke?
      * Hvordan håndterer vi eksklusion og er det noget vi overhovedet
        skal kunne?
      * Skal der være en særlig mulighed for støtte-medlemskab?
        Virksomhedsmedlemskab?

Det var hvad der lige kom ud af mit hovede, men lad jer ikke begrænse!

Vi ses d. 20. december kl. 14 i #ubuntu-dk-moede !

mvh
Niels

PS: Hvis du skulle have glemt det, så var det d. 20. december kl. 14 i
#ubuntu-dk-moede.




Mere information om maillisten ubuntu-dk.