[ubuntu-dk] Idé: Ubuntu-dk KickOffCamp
Martin Pihl
martin at martinpihl.dk
Ons Dec 2 21:10:56 GMT 2009
Kanon ide!
Jeg havde faktisk gået med nøjagtig samme tanke. Jeg havde tidligere
lovet efter en diskussion her på listen, at jeg ville vende tilbage og
forsøge at få en gruppe op at stå, som skulle have til formål at få folk
engageret (á la en mentorordning), og en af tankerne jeg havde der, var,
ligesom med UDS, at man definerer nogle mål for den kommende periode
(sprints).
Din KickOffCamp er en udvidelse af den tanke, og jeg synes rigtigt
rigtigt godt om den.
Jeg synes også, at vi så vidt muligt skal få det med til 10.04, så vi
kan afprøve det i praksis allerede næste release. Jeg er også enig i, at
vi bør holde det et centralt sted, og jeg synes det er en glimrende ide,
at vi holder det samme sted hver gang. Det vil mindske behovet for
planlægning og administration gang til gang.
Jeg ser derimod en udfordring i forhold til Live! (ikke erhvervsdagen),
hvor vi traditionelt har brugt Live! til også den sociale del. Med
KickOffCamp står vi nu med 3 formål ved hvert release:
1. Marketing (fx tage ud til centre, eller holde foredrag el.l)
2. Socialt (og teknisk) internt i communityet
3. Planlægning af næste cyklus
Hvordan skal vi indkorporere de tre formål mest hensigtmæssigt ved et
release? 3 events umiddelbart efter hinanden vil være for meget med
hensyn til planlægning og praktisk arbejde hver gang. Det er vi ganske
enkelt for få aktive til pt. Og det vil være en risiko, at folk ikke
gider (har råd til) 3 begivenheder lige efter hinanden.
Martin
PS. Synes i øvrigt KickOffCamp er et glimrende navn :-)
Niels Kjøller Hansen wrote:
> Hej folkens
>
> Nogle af inputs'ne omkring afholdelse af Live! har sat ting i gang i mit
> hovede - det sker åbenbart en gang i mellem. Konceptet om en
> flerdags-Live! med overnatning på skole fik mig til at tænke på den måde
> vi arbejder på i Ubuntu-dk.
>
> Normalt foregår det meste arbejde over internettet. Det giver os de
> fordele at vi kan arbejde sammen på tværs af landet uden at skulle
> betale kassen for transport og lignende.
>
> Men i visse tilfælde kan der være en fordel i at snakke sammen i et 100%
> fysisk og helt virkeligt rum. Det har vi set gang på gang til
> Live!-arrangementer, hvor man snakker løst sammen over pizza eller over
> den efterfølgende tur på værtshus.
>
> Så jeg tænkte, hvorfor ikke få taget denne løse samtale videre, og gøre
> den til en integreret del af arbejdsprocessen i vores community? Jeg har
> (i andre sammenhænge) lagt mærke til at projekter, hvor man brainstormer
> ordentligt fra starten, og får fastlagt rammerne på forhånd oftest er de
> projekter hvor arbejdet er mest effektivt. Og brainstorming foregår som
> regel bedst face-to-face.I det større Ubuntu-samfund bruges der Ubuntu
> Developer Summit (UDS) i starten af en udgivelses-cyklus til at få
> snakket om hvad der skal inkluderes i de nye releases, og hvad der
> generelt skal arbejdes på det næste halve år.
>
> På samme måde kunne Ubuntu-dk KickOffCamp (mit midlertidige navn, som
> nok bør ændres) bruges til at fastlægge en kurs for Ubuntu-dk's arbejde
> som helhed, og være en mulighed for at kunne snakke sammen face to face
> om den grundlæggende retning for de forskellige projekter.
>
> De nærmere detaljer er selvfølgelig ikke fastlagt, men man kunne
> forestille sig KickOffCamp som en BoF-dag, hvor folk kan komme med oplæg
> til forskellige projekter, som de interesserede så kunne måde op og
> diskutere.
>
> Og om det skal være én eller to gange om året, må være op til hvad der
> er plads til. Hvis det skal koordineres med Live! (for at mindske
> mængden af togrejser), så ville jeg synes at det passede med hver anden
> gang.
>
> Men det _behøver_ ikke koordineres med Live!, og hvis planen er at hele
> communitiet skal med, så kunne det give mening at placere det centralt
> (Fyn?), i stedet for at flytte det fra by til by.
>
> Men som sagt, det var en tanke, og det kan godt være at det er lidt sent
> at integrere i 10.04-Live!-planlægningen, men jeg vil stadig gerne høre
> hvad folks tanker om idéen er.
>
> mvh
> Niels
>
>
>
Mere information om maillisten ubuntu-dk.