[ubuntu-dk] [Invitation] Folketingsvalg, tir. 13. nov. 2007 ()

Hans Jorn post at hansjorn.dk
Tir Okt 30 11:10:33 GMT 2007


Hej Carsten,

Du får da også nævnt alle partier i din opremsning - bortset fra et par
få (og tænk dig,  hvor det kan støde en god Ubuntu-bruger, der
tilfældigvis også er socialdemokrat ;-)

Vi kan komme op at skændes på nul-komma-fem, når du hævder, at Ubuntu er
præget af "borgerlige, liberale" partier. CEPOS vil nok betakke sig, men
det er en anden sag.

Så derfor vil jeg bandlyse enhver form for politisk "melen kage" - selv
i disse dage. Ikke sådan at forstå, at man ikke kan rette henvendelse
til it-ordførerne og stille relevante spørgsmål (som du også gør). Men
pas på med sammenblandingen ...

Mit spørgsmål til enhver politisk ansvarlig er: Teknologistyrelsen
lavede en rapport for nogle år siden med følgende konklusion: Der er
500.000 offentlige Pc-arbejdspladser i Danmark. De koster ca.
5.000kr./styk/år i afgifter til amerikanske firmaer som Microsoft, Dell,
Hp m.fl. Bemærk, at det er ÅRLIGE udgifter, fordi maskinerne skal
skiftes så ofte på grund af "vigtige" opdateringer i operativsystem og
kontorprogrammer. 

5.000kr. er jo ingen penge, men gangen man dem med ½ mill. brugere, så
bliver det immerværk til 2½ mia. gode danske kr., som puttes i de
slunkne amerikanske pengekasser (de har brug for dem pt. - boligmarkedet
har det ikke godt, krigene i Irak og Afghanistan koster også moneter).

Og så til spørgsmålet: Kunne disse 2½ mia. danske kr. ikke bruges bare
en lille smule bedre?

Hvorefter alle på denne postliste formentlig kender til svaret: Fri og
åben, men ikke nødvendigvis gratis programmer til maskiner, der i så
fald vil kunne holde mere end de 2-3 år, de pt. klarer sig.

2½ mia. kr. - tænk dig, hvad man kunne gøre med disse gode penge, f.eks.
investere dem i DIKU, ITU og andre læreanstalter, hvor det endnu er
tilladt at tænke selvstændigt.

Men jeg er ræd for, at alle danske IT-ordførere vil løbe skræmt væk ved
tanken om, at de skal opgive den viden, der møjsommeligt har erhvervet
sig om Microsoft Windows i de sidste 10 år. Vi har 40% digitale
analfabeter i forvejen, blev der indført Linux i bare folkeskolerne, så
ville der godt nok blive forældrestorm på rådhusene.

Det er næsten til at grine af, hvis ikke det var dyb alvor ...

vh/Hans Jørn

tir, 30 10 2007 kl. 10:16 +0100, skrev Carsten Agger:
> Folk er tilhængere af fri software af et bredt spektrum af politiske
> motiver, men ideen er især udbredt hos folk, der lægger vægt på
> borgerrettigheder, frihedsrettigheder og decentralisering af magten,
> hvilket svarer til (borgerlige) libertære á la Liberalisterne og visse
> Venstre-folk, radikale og i nogen grad SF og Enhedslisten ... samt i
> øvrigt til "minimalstatstanken" hos visse af de gamle Fremskridtsfolk.
> 
> Dansk Folkeparti er nok mere motiveret af at spare penge :-)
> 
> Men bortset fra det, er der desværre forstemmende få danske
> politikere, der aner noget om IT-politik - på det punkt er vi meget
> langt bagud i forhold til f.eks. Spanien eller Brasilien.
> 
> Men ... Ubuntu bruges af folk med alle politiske overbevisninger,
> meget ofte udelukkende af tekniske grunde. Ubuntu-bevægelsen før ikke
> koble sig på noget som helst politisk parti, MEN bør bakke 100% op om
> fri software-bevægelsen som repræsenteret af FSF, EFF, FFII mv.
> 
> Herunder er en række spørgsmål jeg mener, man med fordel kan stille en
> IT-politisk ordfører. Hvis det eneste han kan svare er: "Øhh, det ved
> jeg ikke" e.l., er manden en idiot, og partiet fortjener en bedre
> ordfører:
> 
> Er du bekendt med forskellen på fri og Open Source software?
> 
> Vil du arbejde for, at danske patientjournalsystemer skal være baseret
> på fri/open source software og åbne standarder?
> 
> Vil du arbejde for brug af Linux-baserede systemer i undervisningen?
> 
> I den spanske region Extremadura har man skiftet alle regionens
> offentlige systemer til open source-systemer centreret omkring
> regionens egen Linux-udgave, gnuLinex. Vil du arbejde for noget
> lignende i Danmark?
> 
> Vil du arbejde for at støtte kommunerne i enten at presse KMD til  kun
> at levere Open Source-baserede løsninger eller også skifte til en
> anden leverandør?





Mere information om maillisten ubuntu-dk.