[ubuntu-dk] Tre udfordringer til Linux

Soren Hansen soren at ubuntu.com
Tir Okt 16 13:48:21 BST 2007


On Tue, Oct 16, 2007 at 10:56:22AM +0200, Joergen Ramskov wrote:
> Som andre har skrevet, så er terminalen et fantastisk værktøj i de
> rette hænder og den er ofte langt mere effektiv end diverse GUI
> værktøjer. 

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg synes, at det at bruge et GUI-værktøj svarer til den oplevelse man
har, når man er i en butik i et fremmed land og den eneste måde man kan
kommunikere på er ved at pege det det man gerne vil ha' og sige 'mmm'.
Det er håbløst ineffektivt også selvom man over hele verden var enig om,
at hvis man pegede med venstre hånd, så betød det x og hvis man pegede
med højre, så betød det y.

Det forholder sig sådan, at 99% af de ting, man skal gøre på en computer
skal man gøre mere end en gang, og 90% af dem skal man gøre rigtigt
mange gange. Jo flere gange man skal gøre noget, jo mindre betyder det,
at man lige skal bruge 10 sekunder på at hitte ud af, hvordan man gør
det, hvis det betyder at man kan efterfølgende kan klare opgaven på en
brøkdel af tiden.

Når det er sagt, så forstår jeg også godt, at kommandolinien er
afskrækkende for mange af vores brugere, og de skal naturligvis have en
måde at udføre de samme opgaver alligevel, men den primære adgang til
opsætning er og bliver konfigurationsfiler, og kommandolinieværktøjerne
skal ikke bandlyses.

> Når han har et problem på hans PC derhjemme, så ringer han til mig,
> jeg starter min Windows pc op (tror næsten det er årsagen til at den
> bliver startet op de fleste gange), han sender mig en invitation der
> giver mig remote access til hans PC så jeg kan hjælpe ham med det
> problem han har.

Er det ikke over RDP? Virker rdesktop (eller tsclient) ikke?

> Jeg ser det som endnu mere oplagt at have i Linux distroer fordi det
> vil gøre det noget nemmere at hjælpe nye brugere.  Jeg kan ikke flytte
> min far over på Linux fordi han fortsat har brug for et Windows
> program (der endda benytter en hardware dongle), men uden en løsning
> som ovenstående tror jeg heller ikke jeg har lyst til at få ham over
> på Linux. 

Det er der allerede? Under system->Indstillinger->Fjernskrivebord kan du
åbne for den slags og så forbinde til en computer v.h.a. vnc?

> Det positive er så at det sikkert ikke vil være specielt svært at lave
> sådan en løsning til Linux, så mon ikke det kommer på et tidspunkt?

vino (programmet som gør ovenstående i gnome) har været installeret som
standard i Ubuntu siden Warty (4.10 altså oktober 2004).

-- 
Soren Hansen
Ubuntu Server Team
http://www.ubuntu.com/


Mere information om maillisten ubuntu-dk.