[ubuntu-dk] Omorganisering af wiki

Kenneth Nielsen k.nielsen81 at gmail.com
Tor Maj 24 03:06:47 BST 2007


Hej allesammen
Så er jeg blevet færdig med størstedelen af den store ommøblering af
wiki'en, der er stadig nogle undersider der skal skrives men hele den
overordnede struktur er på plads.

Hovedformålet med denne omstrukturering var at sørge for at alle sider på
dansk på wiki'en var samlet under en hovedside og at lave en god og
gennemskuelig struktur på denne som også skulle kunne bruges fremover. Det
er opnået nu (hvis jeg selv skal sige det) og alting er samlet under siden
DanishTeam <https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam> . I må meget gerne være
opmærksomme på at respektere dette således at hvis i fremover laver sider på
dansk så skal den helst ligges ind under denne side. (Ideen med at samle
under en side er ikke kun af æstetiske årsager, det er også for at gøre det
nemmere for folk som ikke kan dansk at sortere sider på dansk fra i deres
søgninger)

Vær i øvrigt opmærksom på at man nemt kan arbejde med wiki sider i mange
niveauer uden at skulle bruge kilometer lange links til undersider. Hvis man
f.eks. har en wiki i fem niveauer og man befinder sig på niveau 4 og vil
lave et link til en underside, som så bliver niveau 5. Så kan man i stedet
for et skriver hele dette lange link NivEt/NivTo/NivTre/NivFire/NivFem lave
et relativt link på følgende måde [wiki:Self:/NivFem NivFem] hvor /NivFem er
den relative placering og NivFem er den synlige tekst (det er også muligt at
lave links til en anden side på niveau 4 på den måde ved at give stien
../AndenNivFire, ligesom når vi angiver placeringer i terminalen)

Til sidst lige et overblik:
Alt er samlet under denne hovedside:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam
(Tak til Michael Budde for at lave logo'et)

Følgende sider er ikke færdige og hvis der er nogle af jer der har lyst til
at skrive noget på dem slår i jer bare løs:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/BidrageTilF%C3%A6llesskabet
Her mangler blot en lille sektion om specielle måde at bidrage på som f.eks.
MOTU og ISO testing team. (Måske Søren Hansen alias shawarma kan fristes til
at skrive lidt om MOTU, jeres mentoring program og alt det der)

https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/BidrageTilF%C3%A6llesskabet/IndrapportereFejl
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/BidrageTilF%C3%A6llesskabet/Hj%C3%A6lpeMedFejlrapporter
Disse første side er ment til at skulle fortælle hvordan man laver
fejlrapporter, enten automatisk (installerer software til at fange
fejlfindings information osv.) eller manuelt via launchpad og kan måske til
de modige nævne at man også kan oprette "upstream" versioner af sine
fejlrapporter.
Den anden skulle gerne i korte vendinger beskrive hvordan man hjælper med
arbejdet med fejlrapporter. Og herefter henvise til de relevante engelske
sider. Lige i dette her tilfælde bør det ikke være noget problem at henvise
til engelske sider eftersom engelsk-kundskaber er en forudsætning for at
kunne hjælpe med sådan noget.

https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/BidrageTilF%C3%A6llesskabet/Overs%C3%A6tte
Skal indeholde noget information om hvordan man kommer i gang med at
oversætte. Den skal jeg nok selv skrive i nær fremtid. Det der ligger på
siden nu er ikke et udkast, men blot alt hvad der var af tekst på de gamle
sider sat ind i tilfældig orden.

Lad mig endelig høre hvad i synes om det, både indhold og struktur.
MVH Kenneth Nielsen (TLE)


Mere information om maillisten ubuntu-dk.