[ubuntu-dk] Fejl på Ubuntudanmark.dk
Carsten Agger
agger at c.dk
Ons Dec 5 18:00:48 GMT 2007
-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1
Carsten Agger wrote:
Jeg skrev, om denne side:
>
> http://www.ubuntudanmark.dk/?action=om_ubuntu
>
>
> Teksten trænger i det hele taget til at blive skrevet igennem, så den
> står sig lidt bedre - selve indholdet er naturligvis fint (bortset fra,
> at man godt kunne have flettet ind et eller andet sted, at Ubuntu er et
> GNU/Linux-system).
>
- --------------
Mark Shuttleworth har på et tidspunkt sagt, at nogen ting vil man
hellere høre fra "people with patches" end fra "people with complaints",
så her følger som et bud på, hvordan teksten kunne friskes lidt op:
Du har hørt, at nogen kalder det for Ubuntu, og nogen kalder det for
Linux. Så hvad er Ubuntu egentlig for en størrelse?
Jo altså, Ubuntu er faktisk Linux. Eller rettere: Det bygger på Linux.
Linux er kernen i selve styresystemet, groft sagt motoren i
maskinerummet. Windows bruger fx en kerne ved navn NT Kernel, MacIntosh
bruger en Unix-kerne, og Ubuntu bruger altså en kerne, der hedder Linux.
Der findes adskillige hundrede styresystemer, som bygger på Linux, og
Ubuntu er altså et af dem. Når det kan lade sig gøre, skyldes det at
Linux er fri og Open Source. Open Source betyder, at selve den kode, som
hele systemet er bygget over, er åben og frit tilgængeligt for alle.
Det vil sige, at man kan tage den kode og bygge videre på den, eller man
kan lave nye styresystemer, som bygger på Linux-koden. Se Wikipedia for
]mere om fri [link] eller Open Source [link] software. Ubuntu bygger
desuden på styresystemet Debian GNU/Linux [link til debian.org], som
også er gratis og frit at bruge.
Ubuntu blev første gang udgivet i 2004 og er finansieret af et firma ved
navn Canonical, som ejes og financieres af sydafrikaneren Mark
Shuttleworth, der også leder hele Ubuntu-projektet.
Historien om Mark og Ubuntu er ganske bemærkelsesværdig, så her følger
den i store træk:
Mark Shuttleworth tjente en formue under dot-com bølgen, og det lykkedes
ham at få solgt sit firma lige inden boblen bristede - for et gigantisk
beløb (ca. 500 millioner dollars). Dette beløb brugte han især til tre
ting: For det første gav han en stor del af den til velgørenhed, især
initiativer, der skal styrke skolegang og uddannelse i det sydlige Afrika.
Dernæst realiserede han en gammel drøm og tog som den første afrikaner
en tur ud i rummet som rumturist, hvor han under sit ophold på den
internationale rumstation fik chancen for at se Jorden udefra. Og sidst
men ikke mindst satte Mark sig for at lave et styresystem, som skulle
være bedre end Windows og ganske gratis - hvilket førte til skabelsen af
Canonical og Ubuntu.
Ordet "Ubuntu" kommer fra det afrikanske sprog Zulu og betyder noget i
retning af medmenneskelighed overfor andre. Ubuntu er dog et vigtigt
begreb og har en lang række af andre betydninger. Nelson Mandela bliver
i Afrika betragtet som selve indbegrebet af Ubuntu, og han forklarer
selv hvad det betyder:
"Da jeg var dreng og gik rundt i landsbyen, kunne der af og til komme en
fremmed person hen til byen. Han var sulten og træt, så vi gav ham mad,
drikke og hvile - det er ét aspekt af Ubuntu."
Ubuntu baserer sig derfor på Open Source, fordi det drejer sig om
fællesskaber, og om at give hvad man kan, når man kan. Dette kan lyde
socialistisk, men er det ikke.
Ubuntus ideologi er Fri Software og friheden til at bruge software.
- --------------
Så hvis sidens redaktør lytter med her vil jeg håbe, at vedkommende kan
bruge mine små korrektioner til at lave teksten bedre endnu, end jeg her
lægger op til ...
hilsen Carsten
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.4.6 (GNU/Linux)
iD8DBQFHVudQletyW1YzdSERAjN+AJ41nKNRxSAHpALBjcDxp/TisnyVqACfcX6G
I5bEiMq+KUq/y2wPspk7i+E=
=2DxH
-----END PGP SIGNATURE-----
Mere information om maillisten ubuntu-dk.