[ubuntu-dk] Synlighed og indflydelse på Version2
Line Meyer
LiM at ing.dk
Tir Aug 7 13:30:26 BST 2007
Hej DanishTeam
Version2 leder efter aktive og dynamiske brugergrupper på nettet.
Som en del af udviklingen og lanceringen af nye grupperum hos Version2 vil vi gerne i kontakt med allerede eksisterende brugergrupper (og lign.) der er interesserede i at "flytte ind" hos os.
Et grupperum på Version2 vil få en stor synlighed i den danske it-verden. På Version2 kan it-folk allerede læse nyheder og blogs, deltage i debatter og finde jobs - og det er der mange der gør: Sitet har et månedligt besøgstal på omkring 30.000.
De første grupper vil i høj grad få mulighed for at påvirke funktionaliteterne i de nye grupperum - det er jer der er eksperterne på jeres område og jeres praksis.
Baggrunden for projektet er, at Version2 gerne vil give læserne en mere markant stemme på sitet. Vores læserskare består af højt kvalificerede it-profesionelle der samlet besidder en massiv viden indenfor alle grene af it-branchen. Det er denne store viden vi vil sætte i spil på sitet. I den forbindelse er vi i gang med at udvikle en gruppefunktion. Her vil du i fremtiden kunne oprette og deltage i forskellige faglige grupper. Vores mål er at gøre Version2 til omdrejningspunkt for den videndeling der foregår mellem de it-professionelle.
Jeg henvender mig til jer fordi jeg kan se at de fora der eksisterer omkring Ubuntu i Danmark er levende og dynamiske. Vi vil kunne tilbyde jer en øget synlighed, medindflydelse og flere funktionaliteter hos Version2. Jeg vil derfor gerne invitere jer til at deltage.
Der vil blive tale om 2 workshops i løbet af efteråret og efterfølgende lancering.
Jeg glæder mig til at høre fra jer
Med venlig hilsen
Line Meyer
Community Builder
Version2
Mediehuset Ingeniøren A/S
Postbox 373
Skelbækgade 4
1503 København V
t +45 33265356
m +45 31694336
lim at version2.dk
www.version2.dk
Mere information om maillisten ubuntu-dk.