Re: ubuntu-dk Præsentation af mig og idéer til begynder hjemmeside

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Tor Mar 2 19:54:34 GMT 2006


Jeg synes det lyder rigtigt godt at du vil hjælpe med til at få lavet
en dansk side med grundlæggende information. Jeg forstår dine
argumenter om hvorfor der ikke skal være for meget information, som
eks. wikien. Jeg er efterhånden også blevet enig med mig selv om at
det var smartest at adskille præsentationssiden fra communitysiden.

Jeg synes dog på den anden side, at communtiet er en 'killer-feature'
ved GNU/Linux generelt og Ubuntu i særdeleshed. Derfor synes jeg at
det ville være oplagt at der et eller andet sted også var nogle links
til eks. ubuntuforums.org. (Var der også noget med et dansk
ubuntuforums.dk på et tidspunkt?). Efter min overbevisning var det
interessant om der var en "sådan får du hjælp"-sektion et eller anden
sted...

Jeg er som tidligere nævnt blevet "webmaster" på ubuntu-dk.org. Hvis
du er interesseret i at skrive noget til siden, er jeg frisk på at få
begyndt på at komme igang. For min skyld kan vi godt droppe tabs'ene i
toppen, og holde os til en regulær menu..

Det vigtigste lige nu er, efter min mening, at vi får skrevet en let
forståelig side, så hvis du har kriblen i fingrene, så find din egen
opbygning og skriv til den, så kan vi arbejde ud fra din idé.


More information about the ubuntu-dk mailing list