S ubuntu-dk Kompetencer i det danske Ubuntu-community

ubuntu-dk Kompetencer i det danske Ubuntu-community

Niels Kjøller Hansen niels.k.h at gmail.com
Søn Sep 4 16:14:04 CDT 2005


Hej alle Ubuntu-entusiaster i Danmark

Nu er der kun lidt over en måned til at breezy kommer på gaden, og jeg
tænkte at det var en god anledning til at få styr på hvilke ressourcer
vi råder over i det danske ubuntu-community.

Derfor ville jeg gerne have hver af jer til at vurdere hvad I har
mulighed for og lyst til at bidrage med, og melde tilbage, enten via
listen eller til mig privat, således at vi kan få et overblik hvad vi
kan. 

Et bidrag kan komme i mange former. Man behøver ikke være en haj (eller
guldfisk) til programmering, ligesom at man ikke behøver at være i stand
til at oversætte avanceret, engelsk teknisk jargon til dansk. Disse
evner er vigtige for vores arbejde, men en generel forståelse eller
(lyst til samme) for Linux og Ubuntu er den vigtigste egenskab man kan
besidde. En ikke-teknisk og ikke-sproglig ting at bidrage med kunne være
at modtage en pakke breezy cd'ere og lægge dem op på sit lokale
bibliotek til afhentning, eller bare at fortælle andre om Ubuntu (bedre
kendt som Advocacy).

Et svar kunne f.eks. se sådan ud:

---------------
Navn: Niels Kjøller Hansen

Kort Beskrivelse:
23-Ã¥rig geografi-studerende, der har haft et on/off forhold til Linux
siden slutningen af halvfemserne. Har brugt Ubuntu siden Warty.

Bidrage med:
Advocacy og koordinering af samme.

Andet:
Jeg sidder og roder med at lave en website til et evt. dansk Local
Community Team. Er ved at lære python-programmering, og har en drøm om
at starte et centraliseret pakke-management system til brug i
kontor-miljøer. Desuden er jeg også ved at lære at lave .deb pakker, og
har i sigte at hjælpe til med at maintaine universe.
---------------

Mere information om bidrag kan findes på vores Wikiside -
http://wiki.ubuntu.com/DanishTeam

Jeg håber at I har lyst til at hjælpe med, og jeg svarer naturligvis
gerne på alle spørgsmål I kunne have (Nej, jeg ved ikke hvor man får de
bedste/billigste pizzaer i vanløse - men jeg kender måske nogen, der
gør)

mvh
Niels Kjøller Hansen

-- 
got software freedom?
International Software Freedom Day 2005
September 10th 2005
http://www.sfd05.org/
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, blevet fjernet...
Navn       : ikke tilgengelig
Type       : application/pgp-signature
Størrelse  : 189 bytes
Beskrivelse: This is a digitally signed message part
URL        : http://lists.ubuntu.com/archives/ubuntu-dk/attachments/20050904/5e175d47/attachment.pgp


Mere information om maillisten ubuntu-dk.