Hej alle på mailinglisten.

For det første vil jeg gerne ønske jer alle en forsinket glædelig jul, og i god tid et godt nytår.

Jeg ville efterhånden gerne se, at vi snart kunne få et ordentligt
websted for Ubuntu på dansk op at køre. Vi har adressen
http://www.ubuntu-dk.org/ til rådighed, og jeg har for efterhånden lang
tid siden (pre-Breezy) sat et lille design op, der mere eller mindre er
en klon af http://ubuntulinux.org/ . Dog mangler der lidt indhold.

Derfor ville jeg gerne høre med jer, om I har nogle idéer til hvad en
sådan side skal indeholde. Min grundholdning er, at selve hovedsiden
ikke behøver være så bred, men indeholde følgende ting:

* Hvad er Ubuntu(Linux)?

* Screenshots (dansk-sprogede, selvfølgelig)

* Hvor kan jeg få fat i Ubuntu?

* Hvor kan jeg få hjælp til Ubuntu? (lille linksamling til både IRC,
Ubuntuforums og kommerciel support (Linux2Go - kender I andre i DK?)

Derudover har jeg sat en lille wiki op, dog giver stylesheet'et mig stadig lidt vanskeligheder.

Hvad har I af idéer til ting, der kunne være spændende, men relevante
at få med? Man kunne overveje et Forum, men i så fald kunne jeg godt
tænke mig at vi fik noget, der kunne integrere brugerlisten med wiki'en
(MoinMoin).

Hvem kunne tænke sig at bruge mellemjulen (og læseferien?) på at forfatte nogle af punkterne vi kommer frem til?

Mellemjulehilsener,

Niels Kjøller Hansen (provisorisk TeamContact for det danske Ubuntu-hold)